Portugisisk brumbasse – Periquita Reserva 2008

Jeg har længe gået og luret efter denne flaske. Da jeg levede af SU under studiet, købte jeg ind imellem lillebroderen til der blot hedder Periquita. Den var billig og smagte af meget. Men det er snart en del år siden… nogle vil måske sige mange år siden. Derfor var det glædeligt gensyn, da jeg fandt flasken i Bilka. Så den måtte med hjem.

Det varede heller ikke mange dage, før jeg fandt den frem. Periquita Reserva 2008 er en portugisisk vin. Vingården blev skabt af vinmageren Jose Maria da Fonseca helt tilbage i 1834 på den sydvestlige kyst i Portugal. Området er ganske spændende i det at jorden primært består af sand. Hele 95% af jordbunden er sand, og de sidste 5% er ler. På disse marker dyrkers druerne, som denne vin er blandet af:

• 79,0% Periquita (Castelao)
• 10,5% Tinta Amarela (Trincadeira)
• 10,5% Tempranillo (Aragonez)

Som parenteserne antyder, så har 2 af disse druer også andre navne. Faktisk kendes Aragonez under et et hav af andre navne. Men det er jo en del af spændingen i vinuniverset.

Jose Maria da Fonseca’s brumbasse

Druen Periquita kendes for at give store mængder tanniner. Hvilket gør, at disse vine har godt at ligge nogle år, da de bliver blødere med alderen. Når man åbner den, strømmer der en kraftig duft op af flasken af moden mørk frugt som blåbær, tranebær og kirsebær.

Når den kommer op i glasset står Periquita’en flot og mørk. Med et let lilla skær i kanten. Den pryder glasset med flotte, enkle gardiner, der hænger længe uden løbere. Det ser virkelig elegant ud.

I munden bliver man først ramt at den massive frugtsødme. Her fanger man igen blåbær og tranebær samt saftige blommer. Inden at det krydderede bid tager fart i lige så stor styrke og fylder resten af munden. Det er lige på kanten til at blive for kraftig en blanding. Men lader man lige flasken ilte en time inden servering, så bliver harmonien klart bedre.

Det er en halvtør vin, som holder smagen længe i munden. Og man skal passe på ikke at sætte den sammen med for lette madretter. Her må det ligeledes gerne være en god krydret ret. Dog uden chili, da det vil få det til at eksplodere i munden. Uden mad skal man virkelig kunne lide en kraftig krydret vin, da den ellers vil føles meget bombastisk.

Gensynsglæden

Når jeg tænker tilbage på den normale Periquita fra Jose Maria da Fonseca (reserva’en har nemlig også en lillebror), så var den lige så kraftig men lidt mere upoleret. Den kan også købes til ca. ½ pris af reserva’en. Periquita Reserva kan anbefales, hvis man ønsker en oplevelse med spark i, da den virkelig formår at fylde munden. Men er man mere til de mere rolige vine, så skal man holde sig væk fra denne flaske.