1884 Lote Unico scorer næsten topkarakter

DDSC00194a vinproducenten Escorihuela Gascon havde lavet årets vin i 2007, havde han ingen idé om at han ville lave historie, som man i dag snakker om – selv i lille bitte Danmark. Ved lagring i huset blev en del af deres top-Malbec med partinummer 8245 fejlagtigt flyttet fra vestfløjen til en underjordisk kælder af en ansat. 3 dage senere gik vestfløjen op i flammer, og alle flasker blev ødelagt. I 2010 blev fløjen genoprejst igen og man fandt dette parti på 10.560 flasker af huset top-Malbec gemt af vejen. Vinens blev døbt Lote Unico – Enkelt Parti.

Vin med historie

Dette lyder som en god fortælling fra gamle dage i Argentina, men historien er ganske autentisk. Den lever videre i vinen, hvor man har en fornemmelse af et stykke historie i glasset, og flaskens etikette indeholder informationer fra produktionen med antal flasker i partiet, partiets nummer, hvornår druerne er plukket osv. Flaskens udseende er dyster, mørk og autentisk – netop som vinens historie. Dette gør oplevelsen en lidt anden.

Malbec fra højderne

Man får en mørk og uigennemsigtig dyb mørklilla vin, der er ren og fyldig. Den har en dyb og tung bouquet, der efterlader frugtige og krydrede nuancer i næsen. Den er meget kraftig, mørk og livlig og er en “typisk” argentinsk Malbec, som kun de kan fremstille. Denne vin kommer fra 900 meters højde, og det giver en anden karakteristika en f.eks. fransk Malbec. Den er mere mørk (sortlilla) og druerne får mere sol om dagen, mens de samtidig bliver mere afkølet om natten.

God duft men endnu bedre smag

Smagen overstiger den kraftige og pragtfulde bouquet, hvor syre og bitterhed bider lidt i kinderne. Ikke ubehagelig for der er et lavt tanninindhold pga. 50% af druerne har lagret på ståltanke. Men nok til at du kan smage den ægte vandring fra kraftig frugt over den syrlige bitterhed til de lange, behagelige eftersmag. Der er lidt krydderi i smagen, men ellers er det druerne og blommer, der udgør de dominerende smagsstoffer. Den er dejlig tør og med en afdæmpet sødme, som du ikke umiddelbart lægger mærke til. Der er overhovedet ingen bitterhed i eftersmagen, og med et perfekt niveau af tanniner giver den en optimal smagsoplevelse.

Imponer dine gæster

Dette er en bamsevin, når den er bedst. Ikke kraftfuld for blot at være det, men på en god måde, hvor Escorihuela Gascon angiveligt har ønsket at levere en stor, cremet rødvin perfekt til oksekød med en god fedtkant. Den er god til mad men endnu bedre uden. Hvis du skal have en vin, som skal imponere dine gæster ved første slurk, som du købe denne. Efter at have smagt på vinen, vil dine gæster helt sikkert hæve blikket, kigge på dig og rose dig for dit valg.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

3 Kommentarer

  1. Pingback: Madblogs.dk

  2. Pingback: Kim Christensen

  3. Pingback: Brian Haahr-Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.