Castelmaure Corbiéres 2009 – Skøn oplevelse

Da boksen med MASI var tømt, hev jeg en flaske frem fra gemmerne, som jeg havde taget med til sommerhuset. En fransk vin, som jeg havde glædet mig til at smage, efter som at den var blevet præmieret med Médaille d’Or Paris 2011. Som altid er det sjovt at smage to forskellige vine samme aften. På den måde kan man virkelig smage forskel på dråberne.

Men først lidt om hvor jeg har fundet vinen. Det var et besøg i Super Brugsen, hvor jeg fandt den på tilbud til 2 flasker for 100,- kr. En besparelse på ca. 20 kr. fra normal prisen. Ikke meget pr. flaske, men nok til at lokke den i kurven.

Vinen hedder Castelmaure Corbiéres og består af et mix mellem 3 forskellige druer:

  • 50% Carignan
  • 35% Grenache
  • 15% Syrah

Jeg nød vinen sommerhuset, som jeg blev positivt overrasket over. Men glemte i farten at få skrevet noter ned. Så derfor godt at man havde en ekstra flaske herhjemme, som jeg nu har åbnet til dagens anmeldelse.

Fremtoningen

Når man står med flasken i hånden, syner den ikke af noget større. Måske en let kedelig etiket med mint grøn tryk, flankeret af lidt guld til optegning af og logo. Endvidere fortæller etikken på fransk, at druerne til flasken er håndplukkede: “Vendanges Manuelles”. Hvilket er prydet ind i våbenskjoldet på flasken.

Oven på etikket, er påsat et klistermærke med at Castelmaure’s Corbiéres 2009 har vundet Médaille d’Or Paris 2011. Men hvor meget man skal lægge i det, har jeg haft lidt svært ved at finde frem til. Men det er i hvert fald med at hjælpe butikkerne med at sælge en præmieret vin. Flasken er endvidere forsynet med korkprop.

Det er en yngre vin, og på bagetiketten kan man læse, at den med fordel kan gemmes et par år. Og så er spørgsmålet. Et par år fra hvilket år? Produktionsåret? Lanceringsdatoen i butikken som er ukendt for køber? eller købsåret? Nok ikke den store betydning for en så ung flaske. Men det vil smagningen fortælle mere om.

Smagningen

Castelmaure Corbiéres har en flot dyb rød farve. Ved slyngning viser den gardiner der er tykke, men meget hurtigt sender et hav af løbere tilbage til glasset. Når man sætter næsen til glasset, fornemmer man lidt sveske og kirsebær, samt lidt stærkere krydderier som leder tankerne i retning af peber.

I munden lander den flot blødt, og smagen bredder sig hurtigt igennem midten af munden. Men når aldrig helt ud i kinderne. De første dråber afgiver en flot frugtrig smag af kirsebær og blommer, inden at en mere sød sveskesmag med elegant kant af peber trækker frem i smags billedet. Frugtsyren er ikke så høj, og tanninen er også fornuftig afrundet.

Smagen hænger flot i munden i lang tid. Hvor det er frugtsmagen der hænger ved, mens peber kanten toner ud.

En rigtig behagelig vin at drikke. Det kan klart anbefales at give den en dekantering før servering, da det åbner vinen yderligere op. Man fornemmer dermed også at den vil have godt af vente et år mere i kælderen før den serveres for at få hele dens potentiale. Men længere skal den ikke gemmes.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

2 Kommentarer

  1. Pingback: Magnus Ericsson

  2. Pingback: Madblogs.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.