Så nåede vi til Sankt Hans. Ligesom sommeren er ved at begynde, og kollegaerne begynder på ferietiden. Dagene igen begynder at blive kortere. Det syntes jeg måtte fejres med en god flaske fra Italien. Derfor hev jeg i dag en flaske frem fra gemmerne. Det blev til Nicodemi’s Notari fra 2006 lavet 100% Montepulciano druen, som er dominerende i midtitalien.
Da proppen kom op, steg forventning straks til tops. For jeg må indrømme at jeg havde glemt alt om hvorfor jeg valgte den i sin tid. Men hold da helt op en duft, der steg op af flaskens hals. Kunne nærmest ikke vente til at få den op i glasset. Men maden måtte dog lige blive klar.
Mørk og dunkel
I glasset brager dens farve igennem. Den er så tæt meget mørk rød, nærmest tættere på sort en rød. Men holdt mod lyset, ser man de flotte røde nuancer.
Duften er heller ej til at tage fejl af. Den brager igennem med blommer, svesker og rosiner. Når man slynger den rundt i glasset, frigives duften kun yderligere, og man ser samtidigt de flotte tykke gardiner som bliver hængende i ganske lang tid. Det er snart lang tid siden jeg sidst har prøvet en vin, der allerede på dette tidspunkt har slynget forventninger helt op.
Men smages det måtte den. Og… uhm…. lige en vin, der passer til min smag. Med det samme den rammer tungen, mærker man en krydret stemning brede sig. Med en svags dominans af peber til at holde styrken i krydrede smag. Samtidigt bliver man behaget af Notari’s samtidigt flotte sødme, som passer flot sammen med den krydrede start ramme.
Den søde smag hænger sammen med duften. Igen fanger man blommer, svesker og rosiner iklædt en smule vanilje. En afdæmpet blød tannin afslutter oplevelsen som bliver hængende i munden.
Dog er der en ting, som desværre forstyrer en smule. Den har desværre en lille bitte smule bundfald, som man bør filtrere fra.
Hvor ender den
Det er helt sikkert at man her har fat i en vin over det normale supermarked niveau. Og den er da også hentet fra den Københavnske vinforretning Toscavini.
Stirling Fine Wines skriver på deres side, at er drikke moden i årene 2009 til 2014. Deres vurdering virker ganske fornuftigt. Faktisk vil jeg mene at det er nu den tæt på toppen.