Kraftfuld mundfuld fra Bodegas Almanseñas

Der er ikke mange vine tilbage fra Wine.dk, som var så venlig at sende 12 flasker til anmeldelse. Denne flaske er den sidste flaske rød, så den skulle nydes. Alle flasker fra Wine.dk har været en fornøjelse – nogle bedre end andre, men alt i alt har deres vine været i den bedre kvalitetsklasse, hvor ingen skuffede. De fleste har været pengene værd, så denne sidste flaske rød skulle nydes ekstra meget, og idet jeg har en forkærlighed for spanske vine med den kraftige smag, gjorde jeg meget ud af forberedelserne til denne anmeldelse.

Anden gang Bodegas Almanseñas kommer på bordet

Lad os komme i gang med sagen! Denne spanske rødvin kommer fra det store, spanske vinfirma Bodegas Almanseñas, som med en topmoderne produktion og samtidig bevarelse af gammel vinproduktion, formår at imponere vinanmeldere og andre vinnydere gang efter gang. Vi har tidligere anmeldt en vin fra denne producent – læs med her.Denne vin er lavet på Garnacha Tintorera, Monastrell, Petit Verdot og Syrah. Man kan sagtens kalde denne vin for en mainstream-vin, idet man har valgt at indgå to af spaniens mest udbredte druer, Garnacha og Monastrell. Sidstnævnt kender du måske bedre som Mataro. Disse to giver sammen en kraftfuld, alkoholrig og rustik smag, som er yderst velkendt hos specielt østspanske producenter. Man har valgt at blande en oprindelig fransk drue, Petit Verdot, i. Denne drue giver den mørke farve, aromatiske smag og det høje niveau af tannin.

I gang med den store analyse

Den er klar og blank med en medium intensitet, hvor farven er rubinrød med langsomt faldende gardiner. Pga. specielt Petit Verdot er farven meget mørk ift. alderen, og dette giver desværre for høje forventninger. Man kan i en hurtig vending få indtryk at, at vinen er mere moden end den i dette tilfælde er.

Den kommer med syntetisk prop

Den dufter rimelig ren – hermed mener jeg at aromaerne er nemme at skille ad. Intensiteten passer godt til udseendet og den dufter ungdommelig. Der er tydelige dufte men er også lidt tillukket med unge frugtaromaer. Ved at dufte til vinen kommer peber, solbær, blomme og lakrids tydeligt frem. En smule fad og masser af krydderier kommer i anden række.

En ægte “husker”

Vinen bliver hældt op og ved første mundfuld får man en ægte wow-oplevelse. Peberrod, frugt, egetræ og vegetabilske smagsaromer kommer strømmende og fylder munden sammen med den meget tørre smag. Tanninindholdet er højt, syreindholdet er medium – som dog er lidt for højt til blot at nyde vinen – og med højt alkoholniveau og en ung krop er denne vin på vej til noget halvstort. God sødme som kun en typisk spanier kan gøre det. Smagen er delvis kraftig, og længden er medium, som tilmed afslører vinens unge alder. Jeg kunne godt bruge lidt mere power, når man tænker at at blive overraske ved første smag på vinen. Calizo de Adaras har en masse vilje, men nær så meget kunnen. Her vil en lagring i vinreolen i nogle år endnu forbedre dette.

Inden jeg samler pointene sammen og kommer med en score, vil jeg sige at du får en god spansk vin – specielt til maden. Den er charmerende og en ægte “husker”. Den er billig, og du får og stor smag ift. alderen. Gem den nogle år endnu – så får du en kanon oplevelse!

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

2 Kommentarer

  1. Super flotte billeder du har lagt på artiklen.
    Og flot og spændende etiket på flasken.
    Lyder bestemt som en vin man bør prøve ved lejlighed.

  1. Pingback: Madblogs.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.