Når sommeren kan ses i horisonten, begynder forretningerne at tilbyde gode og spændende vintilbud. Ikke kun mousserende vin og hvidvin men også rødvin fra eksotiske lande. Dette er specielt gældende i denne uge.
Jeg faldt over 5 forretninger, som har nogle vintilbud ud over det sædvanlige:
Fakta har en enkelt flaske argentinsk vin fra vinhuset Bodegas Santa Ana. Den er lavet på 100% Malbec, som er en fantastisk drue. Hvis den får lov til at modne, får du en fantastisk, mørk og livlig smag fra den del af verden, der leverer de bedste vine lavet på Malbec. Jyllands-Posten er glad for den, og har givet 2007-årgangen en flot karakter. Du får 2 flasker for 100 kr.
Kiwi Minipris har fundet en Morgon Alfred de la Cour. En kendt producent af Bourgognevin fra den nordlige del af Beaujolais. Selv om Beaujolais i disse år er i krise pga. nogle dårlige årgange og en enkelt producent, der har svindlet med kvaliteten, så får du sødmefuld frugtduft og en saftig smag. Mange Beaujolais-vine er jo kendt for blomsterduften. Ekstra Bladet har givet en 2007-udgave en middelkarakter. En flaske koster 35 kr.
Rema1000 har Jacob’s Creek Shiraz Cabernet til 39 kr. Denne vin var Ekstra Bladet glad for i en 2006-udgave. Det står ikke noget om årgang, men får du fat i en fra 2008, vil du blive mødt med en aroma af svage, røde bær og peberkorn. Smagen vil være meget traditionel med kogt frugt af blomme og solbær og med tydelig tannin.
Vinspecialisten har et ægte stjernetilbud bestående af en 2008 Oenodea fra Grækenland. Her får du en vin, som flere anmeldere har rost til skyerne. Andre har dog klaget over en flad oplevelse efter nogle glas. Men til 59,95 kr og med en besparelse på 55 kr, vil den være et udmærket køb.
Det sidste gode vinkøb kommer fra Føtex. 2 flasker 2008 Gemma Barbaresco for 100 kr. Barbaresco kommer fra Piemonte, hvor også kongen af området, Barolo, kommer fra. I modsætning til Barolo er Barbaresco er dog kendt for at være lettere og mere elegant. En Piemonte-vin som måske ikke er af de store Barbaresco-vine, men leverer en god smag. Vil stå godt til de lettere grillretter.
I alt 5 gode tilbud fra 4 forskellige lande. God vinjagt!