Le Tobele – Amarone della Valpolicella 2007

Med til sommerhuset havde Kim og Heidi medbragt en flaske Amarone fra Le Tobele. Ligeså snart man man hører ordet Amarone, så skruer man jo forventningerne i vejret. Det skyldes nok at Amaronen har været en vintype af høj klasse og kraft. Men eftersom at Amaronen har ramt supermarkederne, så er der også begyndt at komme skuffelser blandt supermarkedernes prisbaskere. Det er efterhånden sjældent at man ser en tilbudsavis fra en af der større supermarkeder, uden der er en Amarone på tilbud. Men man skal lige se sig lidt for, før man hopper med.

Le Tobele Amarone della Valpolicella 2007 er købt i Kvickly til kun 79 kr (normalpris 179 kr). Så nu bliver det spændende at se, om denne Amarone har det, som man kan forvente af en vin med det navn.

Indpakningen

Flasken er den velkendte store og tunge flaske. Den virker dominerende og selvsikker med sin hel mørke flaske og mørke etiket. Den matte sorte etiket er prydet  med sorte reflekterende mønstre, som kunne minde lidt om de hieroglyffer man har fundet i Egypten. Men det er nu Le Tobeles navn og logo. Logoet ses også ovenpå trykt i rød over navnet: Amarone della Valpolicella. Årgang 2007.

Og som en Amarone efter min mening hør og bør sig være, er den proppet med en korkprop.

Duft og smag

Næserne kom straks til glassene, da Amaronens dråber blev hældt op. Vi fangede den kraftige duft af lakrids og blommer. Duften er virkelig god og intens.

Den syner mørk og er uigennemsigtig. Og er cremet med kraftige gardiner og pryder glasset med perlende bobler.

Så langt så godt, tegner den virkelig god. Så nu til smagningen.

Wow.. Lakrids og blommer er igen tydelige. Den krydres yderligere med smag af svekser. Le Tobele’s Amarone lander silke blødt på tungen. Den er flot afrundet uden skarpe kanter. Man fornemmer at den har et højere sukker niveau, som også bekræftes af flaskens data.

Konklusion

Le Tobele Amarone della Valpolicella årgang 2007 er en vin man husker. Flasken blev hurtigt tømt, selvom man virkelig nød hver dråbe helt ud. Den kan klar anbefales at købes. Det virker som om at den er på toppen lige nu, men vil kunne gemmes nogle år frem i tiden uden problemer.

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.