Bourgogne Grand Ordinaire 2006

Hvilken herlig aften til et flot glas bourgogneEfter at lagrene var blevet tømt for sodavand til påskefrosten, stod vi pludselig midt i en impulsoprettet tur til det tyske. Vi kørte til Fleggaard i Harrislee hvor de vanen tro holder gang i deres vinfestival. Men da børnene også var med og den mindste var særdeles utålmodig, så blev gennemgangen af vinafdelingen lettere hurtig. Men det lykkedes med dog at fange et par flasker med hjem. Og den første skal da testes her ved første lejlighed.

Det gav også anledning at prøvekøre den nye dims fra Menu, som også ilter vinen med påhældning til karaflen. Spændende at se om den kunne gøre nogen forskel på denne flaske Bourgogne.

Grand Ordinaire

Vinen slår sig an på sit navn: Bourgogne Grand Ordinaire. Dette er ens ligende med den appelation af samme navn, som sætter regler for, hvordan vinen må laves. Denne flaske fra Le Cellier Eloïse Martins er fra 2006, og er efter reglerne lavet på druerne Pinot Noir og Gamay.

Jeg kunne ikke undlade at kigge nærmere på importøren Amalie Vinimport for se at om jeg kunne finde lidt yderligere oplysninger, end dem påtrykt flasken. Og her fandt jeg en morsomhed, som jeg vil kigge nærmere på. Når man ser på hvad den anbefales til, så er Amalie Vinimport ikke enige med producenten om hvad den dur til. Faktisk er de i hver sin side af gaden. Flasken siger:

Ideal accompaniment to all white meat dishes and salats

Men Amalie Vinimport skriver selv følgende:

Oksekød samt gode modne oste

Dommen over det vender jeg tilbage med. For jeg er nødt til også lige at komme med en kommentar til Amalie Vinimports hjemmeside. Måtte nemlig bruge mine internt udviklerskills for at få fat i den PDF, som de bruger til at beskrive produktet. Da linket på siden over deres vine linkede ukorrekt. Hvilket faktisk masser af deres PDF gør. Så jeg har prikket til dem for at få dette fikset, og de har lovet at kigge på det.

Glasset

Flasken er forsynet med korkprop, som nemt trækkes op. For at åbne dens smag vifte op, prøver jeg at ilte den i Menu New Norm WineBreather. Dette var ligeså meget for at apprøve dette nye spændende apparat, som jeg senere vil følge op på.

I glasset står den flot rød og klar. Den er en transparent når man holder den op foran en stærk lyskilde. Tendens til at være klar i kanten. Bourgognen har flotte tynde gardiner, som hænger længe.

Dens duft er i den lette ende. Ved at slynge vinen rundt i glasset og stikke næsen godt ned i glasset. Så kan man dufte modne skovbær og en smule eg.

Smagen

Nu er det så spændende at smage hvad denne flaske til kun 29,95 kan bidrage med i munden.

Her mærker man med det samme skovbærene. Smags koncentrationen er let, og toner hen i lidt løjerlig tør smag som jeg ikke helt kan præcisere. Den toner dog hurtigt over i eftersmagen, hvor tanninen træder frem og giver Bourgognen et lille spark på kraftskalaen. Men det passer godt til vinen. Man fornemmer dog ind imellem, at den er en anelse tynd og en lille bitte smule udvandet.  I hvert fald når man drikker den rent uden mad.

Det er en vin som ganske behagelig at drikke. Og til 30 kr. så gør den det flot. Det må betragtes som værende en hverdagsvin. Og jeg lovede jo at vende tilbage til hvad den passer bedst til. Og jeg må holde med labelen på vinen. Vi har med en vin i den lette end at gøre. Og denne Bourgogne Grand Ordinaire syntes at passe bedst til de lette retter. Så kylling og salat ikke noget dårligt match.

At drikke denne Bourgogne rent synes ikke at give de store udfordringer og dermed nydelser. Passer bedst til mad, hvor den skal være i baggrunden.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

DeCalage Heritage

DéCalage Héritage fra Vinisimo

Dette er et sponsoreret indlæg fra vinisimo.dk. Vinisimo har henvendt sig til os for at …

4 Kommentarer

  1. København spisesteder

    Lyder som en vin, der er meget rimelig til prisen. Tak for tippet 🙂

    Weekendhilsen

    Henrik
    http://københavnspisesteder.dk/

  2. Kim Nymann Christensen

    God anmeldelse. En god og billig vin.

    Kan du ikke lave en anmeldelse at din nye vinilter? Jeg har læst noget om den, og det lyder til at være guds gave til vinelskere. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.