Vi var i dag inviteret ud til aftensmad. Og til dagens menu blev der hevet en god gammel kending frem på bordet. Det blev til en nok ganske kendte Amadeus Crianza Penedes årgang 2005. En årgang som er kendt for at have været et kvalitets år helt i toppen. Men spørgsmålet er så, om det også gælder for de billigere vine fra supermarkederne.
Jeg husker Amadeus som en af de faste indslag fra tysklands turene igennem tiden. Og husker den ikke som værende noget stort møde, men fornuftig mad vin til prisen.
En mærkelig blanding
Proppen kom af flasken, og overraskede ganske positivt med en kraftig frisk duft af blommer, men også en anden duft der på dette tidspunkt var svært at sætte navn på.
I glasset er den en smule mat i det, men dog semi transparent. Den skiller sig ikke mærkbart ud. Ved at slynge vinen let rundt i glasset, frigives der yderligere duft. Gardinerne er tynde og løber hurtigt retur mod glasset.
Smagen starter med en svag sød smag af blomme, som dog hurtigt overdøves af en lidt mere løjerlig smag. Sikkert den som man kunne dufte uden at præcisere den nærmere. Men jeg kom frem til at det nærmeste måtte være lakridsrod. Denne smag gjorde at den opleves som en tør vin. Og har en lidt ærgelig tendens til at opleves sur.
Eftersmagen drejes over mod en peberet afslutning. Mine tanker gik lidt i retning af tyrkisk peber, men uden være stærkt som dem.
Amadeus Penedes er en vin som ligger på det første hak mod den kraftigere side. Det er lakridsroden og peberet der trækker vinen i den retning.
Hvad er den værd?
Efter at have tygget lidt over den, så kan jeg ikke give den mere end 62 point for oplevelsen. Det er ikke nogen stor vin, men nok en typisk vin for prisniveauet hvor man får 6 flasker for 120 kr. Selvom den er billig, tror jeg godt man kan finde andre flasker end i samme prisleje, som kan give en bedre oplevelse en Amadeus Penedes.