Så fik jeg hentet en ny spændende italiener frem fra gemmerne. Det blev til en af firma gaverne. Nemlig en flaske fra Sicilien. Det er vingården Caruso & Minini som har produceret denne flotte flaske. For udstråling har den. Dens mørke toner og guld skrift. Det ligner at den gemmer på noget en stor oplevelse.
Men jeg har mit forbehold. Druen som den er lavet på, er ikke min favorit. Har desværre ikke haft de bedste oplevelser med Nero d’Avola. Men eftersom at flasken har kostet 99,- kr, så måtte det være den som skulle overbevise mig om, at Nero d’Avola godt kan lave en super vin.
De første indtryk
Efter at have kigget den an, blev den åbnet. Og skønt at se at Cutaja bruger korkprop, som jeg jo af ren nostalgi elsker. Selvom skruelåg og Bag-in-a-box vinder mere og mere frem og bestemt har deres fordele.
I glasset viser den sin flotte bordeaux røde farve. Flot helt til kanten, uden at udvande. Farven er kun meget svagt transparent. Gardinerne har medium størrelse, og hænger fint, flot og længe.
Duften er til gengæld speciel. Man fornemmer straks den friske duft af fugtig skovbund. Selvfølgelig ment positivt. Det sætter tankerne mod en tur i skoven en forårs dag. Men samtidigt er der også en række andre dufte. Nogle bestemmelige som fx. chokolade og hindbær. Men også nogle som blander sig så meget at de er svære at sætte navn på. Men det gør den jo kun mere interessant. Samlet dufter den ganske forfriskende, og lettere kraftig.
Så indtil nu, er jeg ganske positiv over for Caruso & Minini’s Cutaja.
Forventninger skal indløses
Kan Cutaja nu indløse de forventninger jeg har fået bygget op. Der er med stor spænding at jeg nu smager på vinen.
Skovbunden kommer flot i spil, og giver friskhed. Vinen giver straks indtryk af at være halvtør, med en super frugtsmag. Den giver stor smags fylde i munden. Udover den friske skovbund, så finder man blomme, brombær, peber og hindbær i smagen. Og også toner af chokolade igen. Cutaja er en semi kraftig vin, uden at være voldsom.
Eftersmagen bærer præv af garvesyren. Men den er flot blød uden de helt skarpe kanter. Og er med at til at give en flot afslutning, som holder ganske længe. Men har jeg tendens til at syntes at den friske fornemmelse af skovbund, bliver mere regnvåd. Som jeg syntes er lige ærgerligt.
Blev jeg overbevist?
Selvom jeg slutter med en skuffelse, så må jeg sige at jeg er blevet overbevist om, at der godt kan laves en god vin på Nero d’Avola som mine smagsløg er med på. Derfor kunne jeg da også mægtig gerne tænke at smage den som Kim Nymann Christensen anmeldte i november 2010.
Cutaja er klart mange baner bedre end den Kim og jeg smagte i januar 2011.
Den kostede 99,- kr. hos Toscavini. Denne pris vurderer jeg dog en tand for høj. Jeg vil vurdere den til 75,-.
Det har været en spændende oplevelse, som har givet mit et nyt syn på hvad Nero d’Avola kan levere. Og forståeligt at den har høstet en del priser rundt omkring.