Vingaven
Så blev det igen tid til fredags hygge med fruen og ungerne. Så jeg tillod mig at smutte ind forbi vinreolen, og finde en spændende vin frem. Dagens valg gik til Cá del Gé – Barbera Oltrepo Pavese DOC fra 2007. Som navnet antyder, så er den lavet på 100% Barbera druen. Vinen kommer fra Lombardiet i nord Italien, hvor også Barbera druen er den dominerende blå drue.
Flaskens etiket er enkel og moderne i sit udtryk. Og gør på den måde ikke det store væsen ud af sig. jeg havde udvalgt den som en del af min julegave fra firmaet. I salgs teksten på Toscavini skriver de:
100% Barbera med flot vinøs bouquet. Tør harmonisk smag med flot finale med let frugtsødme i SUPERÅRGANG!
Den kan i skrivende stund stadig købes i deres netbutik for 69,- kr.
De første indtryk
Allerede når man trækker proppen op, mærker man den frugtrige duft som følger med. Korkproppen har suget godt, og vinen er trængt ind i bunden af proppen.
I glasset giver den en flot mørkviolet skær, hvor man kun lige kan fornemme en anelse transparens. Man kan se små fine bobler der samler sig langs kanten af glasset. Duften er igen intens af frugt. Og minder en smule om Ribenas solbær saft, virkelig frugt rig.
Cá Del Gé’s Barbera har en alkohol procent på 14%, og selvom den normalt kan give flotte tykke gardiner, er disse forholdvis tynde. Men de hænger dog flot og i lang tid, inden de løber stille ned i glasset.
Boblerne slippes løs
Ligeså snart vinen rører tungen, oplever man en sprudlende fornemmelse af små bobler der prikker. Dette aftager dog en smule efter vinen har iltet lidt.
Smagen er utrolig frugtrig fra første færd. Her syntes jeg især solbær smagen trænger igennem, men blødt op af søde kirsebær. Det giver en fantatisk rund frugt smag, som går fint i spil med den smule tannin indhold der er. Tanninen runder det søde af, og er med at til at trække vinen over imod den tørre side. Og det giver den en flot balance.
I eftersmagen kommer yderligere smagen af lakrids og et stænk peber frem. De er med til at give denne vin en super finish.
At Toscavini siger at det er en super årgang, lyder bestemt ikke helt ved siden af. Jeg er faktisk ganske imponeret af denne oplevelse. Cá del Gé Barbera er bestemt en nydelse at drikke. Såvel til mad eller bare som hygge.
2 Kommentarer
Pingback: Brian Haahr-Nielsen
Pingback: Madblogs.dk