Anledningen
Vi har fået godt gang i druerne.dk. Og det gør så, at hver gang man kommer i nærheden af vinflasker i butikkerne, så kan man ikke undlade lige at kigge efter et godt tilbud. Endnu engang var jeg i SuperBrugsen og snuse lidt rundt. Her fandt jeg et tilbud, som lød fristende. En flaske Ogier – La Promesse 2008, som er baseret på 100% Syrah til kun 50 kr. Mod en normal pris på 70 kr.
Tilbuddet røg i vognen og kom med hjem til vinreolen. Men nu var tiden kommet til at smage på dråberne.
Flot farve
Når man hælder La Promesse op i glasset, ser man straks at den dybe og varme glød. Tendens til at være sort, med et flot rubinrødt skær. Den fremstår rigtig elegant. Kanten er tydelig violet. Man ser tydeligt at Syrah druerne har arbejdet her, for at fange den farve.
Smager den?
Når man stikker næsen til glasset, fornemmer man en let og ren duft af blommer og vanilje. Den virker fuld moden og drikkeklar lige nu. På flasken står der angivet at det er en tør og delvis let vin. Og det kunne duften også underbygge. Men når der smages på den, bliver man overrasket. For La Promesse er væsentlig kraftigere end angivet.

Det er korrekt at det er en tør vin. Den har tanning og frugtsyre ligger tæt op af hinanden og giver et medium niveau. Men smagen bliver noget kraftigere end forventet. Den starter mildt. Der smages en kraftig vanilie, mørke blommer samt andet mørk frugt. Måske lidt kirsebær eller solbær ligger i baggrunden.
Når eftersmagen træder ind, så skrues der gevaldigt op for vaniljen, som drejer over mod en mere peberet eftersmag. En eftersmag der overrasker. For prikken på flasken, burde være rykket en tand mere mod kraftig i stedet for let.
Eftersmagen overdøver derfor det første indtryk, og alt efter hvad man spiser til denne vin, så kan eftersmagen godt blive nærmest brændende. Så maden skal ikke være alt for krydret.
Konklussionen
Ogier – La Promesse , som kommer fra Rhone området er en spændende vin. Som bestemt er en 50 kr. værd. Og enda nok også en lidt højere pris. Faktisk er de 70 kr. den koster normalt ikke af vejen.
Man ser virkelig at syrah druen folder sig ud. Både med farve og smag. En god vin, hvis man vil prøve en flaske med 100% syrah.
3 Kommentarer
Pingback: Kim Christensen
Pingback: Madblogs.dk
Pingback: Brian Haahr-Nielsen