Forberedelserne
For et par måneder siden, var jeg på indkøb i SuperBrugsen for at købe lidt små ting. Og med den store interesse for vin, så måtte jeg lige forbi vinafdelingen, for at se om der var nogle gode tilbud på vin.
Jeg havde længe gået og luret efter en flaske Barolo. Og nu stod den der pludselig på tilbud til kun 49,95. En besparelse på 30,- kr. i forhold til normal prisen. Så den måtte med i kurven.
Og i dag blev den så fundet frem til dagens kalvebøffer.
Første indtryk
Det første jeg lagde mærke til, da jeg hældte vinen op i glasset, var dens flotte semi transparente rubin røde farve. Som giver et rigtig flot gyldent genskær. Man kan tydelig se hvor ren den er. Ingen kork eller bundfald at finde i vinen.
Gardinerne gør et flot indtryk. Det er tykke, og bliver flot hængene i imponerende lang tid. Helt sikket at vinens store alkohol indhold, er med til at give gardinerne styrke.
Forventninger til denne tilbuds vin var nu skruet godt op.
Duften
Som alle Barolo vine, så er den baseret på 100% Nebbiolo druer. Det er krav for at den må bære Barolo navnet.
Med det samme at korkproppen blev trukket op, gav Barolo’en en flot egetræs duft., krydret med frisk frugt. Efter jeg slyngede vinen rundt i glasset, fremstod duften meget tydeligere. Helt klart en flot fad duft, krydret med en frisk essens af jordbær. Men alligevel også en duft af noget tungere. Det akkompagnerede fint med ege duften og jordbærrene. Svært at sige det, hvad det er.
Tid til smagning
De kølige bær ruller hen over tungen, og bygger videre på duften. Der er ikke den store frugtsyre at spore, men til gengæld kommer en rolig behagelig og blød tannin frem, som varer ved i eftersmagen. Tanninen mere kilder end krasser, og giver den blød afslutning og lethed.
Igen er det svært lige at sætte ord på, hvad den krydrede frugt er. Men det kunne godt være solbær eller brombær, som giver ekstra smag til jordbær smagen.

Konklussionen
Selvom vinen har kostet 50 kr. på tilbud, så kan man godt smage at den hører hjemme en klasse højere. På trods af, min favorit ligger i det lidt kraftigere vine, så giver denne tilbuds vin mig en dejlig oplevelse. Min første Barolo, og forhåbentlig ikke sidste.
Prisen på 79,95 kr. er fint passende, men nok også det højeste til denne flaske. Men ser du den på tilbud, så er den bestem en overvejelse værd.
Min vurdering er, at den godt kan tåle et ligge vente på det rigtige tidspunkt. Den har stadig potentiale for en smule ekstra udvikling. Så et år eller 2 mere, vil kunne give den ekstra gavn. Men det er maksimum.
Vinforhandler
Jeg har fundet denne Barolo flaske i SuperBrugsen . Og enda på tilbud. Jeg har fundet flere ældre tilbuds annoncer, hvor den typisk ligger mellem 50-70 kr. på tilbud. Så hold øje med tilbuds aviserne.
Montiero – Barolo er nem at kende på sin sorte etikette, som prydes af et våbenskjold øverst. Lige under våbenskjoldet, står der Barolo med versaler. Og nederst finder du vingårdens navn Montiero med guld skrift. En fin og elegant etiket.
SuperBrugsen
Da jeg manglede lidt ekstra oplysninger om vinen, kontaktede jeg Coop for at få lidt yderligere oplysninger om denne vin. De kunne fortælle at Coop har købt hele partiet af Montiero Barolo 2006. Derfor kan den kun findes i Coops butikker.
2 Kommentarer
Pingback: Brian Haahr-Nielsen
Pingback: Madblogs.dk