Dette skulle egentlig have været en anmeldelse af en flaske Sangiovese Di Romagna 2007 fra Lidl. Men desværre havde jeg fået en dårlig flaske i hænderne. Den var tynd som saftevand, og smagte faktisk som en omgang rød Ribena blanding, blot tyndet op med opvaskevand. Øv for en oplevelse.
Så tilbage til gemmerne og hive en ny flaske frem. Det blev så en flaske fra Familia Torres som er placeret i Catalonien i Spanien. En flaske der blev hentet hos Fleggaard i efteråret, da Kim og jeg var nede for at fylde lagrene op igen. Flaskens ydre var der fangede mit blik. Holdt i de mørke toner, med guld tekst og dekorationer. Dette får den til virke som tung og kraftfuld vin, og det er jo lige ned i min boldgade.
Dette underbygges også af drue sammensætningen, som er 60% Grenache, 25% Mazuelo (Carignane) og sidst 15% Syrah (Shiraz). Grenache giver typisk en meget frugtig og let krydret smag. Carignan giver masser af intens farve, men er en svær drue at styre for vinmageren, og bruges derfor aldrig rent. Syrah og Carignan går godt sammen i en blanding. Og syrah druen er med til at give stor smag.
I glasset vises den flot frem. En klar og tung granat rød, som nærmest bliver helt sort, da den er uigennemsigtig. Ingen tegn på bundfald. Dog måtte jeg konstatere lidt kork smulder, skyldtes at jeg desværre fik skudt optrækkeren igennem proppen, da jeg hev den op.
Når nu der lagt op en kraftig blanding, så var det overraskende at Gran Sangre de Toro Reserva ikke afgiver den store duft. Man skulle nærmest have næsen ned til overfladen i glasset for at hive en duft frem. Men der anes en duft af egetræ, som dominerer. Vinen har også lagret på egetræs fade. Dog kan man også fornemme at der gemmer sig mere end det: krydderier.
Derfor var det med stor forventning, at jeg smagte på indholdet. Og waou.. Der er knald på lige fra starten. Munden fyldes med en smag af egetræ, som hurtigt for følgeskab af sort pepper og engelsk ladrids. Også en anelse røg fornemmes. Alt sammen med til at bygge vinens store krop.
Smagen hænger længe i kinderne, og giver en let bitter dog behagelig smag. Tannin indholdet er højt, men afrundet. Det forlænger nydelsen.
Det er god vin, som skal nydes nu. Min fornemmelse siger at den ikke vinder synderligt meget, ved at blive liggende et par år endnu. Den ligger i et fint prisleje, som er attraktivt for en flaske som denne.
Som noget ekstra, så er Familia Torres valgt af The Drinks Business Magazine, som værende år 2010 internationale vinder, af den grønneste virksomhed. Læs mere om dette valg her:
- http://www.thedrinksbusiness.com/content/view/10348/427/
Du kan også finde anmeldelser her:
3 Kommentarer
Pingback: Brian Haahr-Nielsen
Pingback: Kim Christensen
Pingback: Brian Haahr-Nielsen