Tenute Silvio Nardi – Tùran 2005

En gammel flaske blev fundet frem fra gemmerne sidste weekend, efter at 2 flasker vin blev kasseret et par dage før pga. overgæring. Der er ikke noget værre end at have for mange flasker liggende, hvor man er nødt til at smide ud pga. at man ikke kan nå at drikke dem.

Det var så tilfældet denne gang, og derfor skulle en flaske trækkes op tidligt på dagen. Det blev en italiensk vin, som jeg købte i Sigurd Müller for 2 år siden. Jeg nærstuderer etiketten og ser, at det er en 2005-vin. “Hmm… gad vide om den kan drikkes?”, siger jeg til mig selv, idet kan kan huske at den smager bedst i 2008 eller 2009. Forhåbentlig skal den ikke smides ud ligesom vinene fra dagen før.

Vinen er lavet på 40% Petit Verdot, 30% Sangiovese, 20% Syrah og 10% Colorino. Det er en spændende blanding, som giver vinen nogle spændende egenskaber.

Jeg åbner den på gammeldags maner og dufter til proppen for at finde ud af, om den har fejl eller har ligget for længe. Den dufter nu til at være okay, så den bliver hældt op. Jeg studerer glasset med belyst baggrund og et stykke hvidt A4-ark bagved glasset for at se, om vinen er ren eller grumset. Dette kan også være en indikator for om vinen vil smage okay. Jeg kan ikke se ret meget. Vinen er ikke 100% ren, men tæt på. Så jeg antager at vinen har ligget for længe, men at den er drikkelig. Synsmæssigt er vinen medium i intensiteten med en tydelig lilla farve men med en anelse i det mere mørke. Den farvekombination kommer højst sandsynligvis fra Petit Verdot-druen, som giver en meget mørk farve, men som også er en vanskelig drue at have med at gøre. Der er også blandet Sangiovese i vinen, som typist efterlader vinen meget elegant. Dette er også tilfældet mht. synsindtrykket.

En anden god måde at undersøge vinen for fejl.

Duften er medium og meget ren. Det er tydeligt at dufte frugt, blomst og egetræ. Blomsterduften er meget tydelig og kommer selvfølgelig fra Syrah-druen. Der er ikke så meget at berette om duften, idet vinen generelt virker en anelse træt pga. den har toppet.

Smagen er halvtør med lavt syre og medium garvesyre. Den er behagelig i munden, men du bliver dog udfordret ved at tage luft ind ved smagningen. Alkoholindholdet er på 13,5%, og det er meget normalt med disse druer. Den har en halvslank krop – nogle vil måske sige en anelse tynd – med en stor mængde delikate bobler. Jeg tror at vinens andel af Sangiovese-druerne er af den billige slags, idet smagen af frugter er tydelig og æble er det første, jeg tænker på. Det plejer at være tydelige tegn. Ellers er smagen mild men kort og slutter med anelser af røg eller tobak og egetræ.

Samlet set er vinens oplevelse acceptabel uden at imponere med en middelpris. Den skulle have være drukket for et år siden, så smagen var lidt træt. Til 90 kr. er oplevelsen en anelse skuffende, men den kan sagtens drikkes. Og nu skal flasken tømmes, så jeg ikke smider for meget gammel vin ud.

Du kan læse om vinen på Sigurd Müllers hjemmeside.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.