Lørdag aften skulle der til Hotel Amerikas gourmetmiddag vælges en god flaske rødvin. Og denne gang slog vi til Søren: Vi ville have en flaske vin, som udfordrede vores smagsløg og som passede til menuen. Vi valgte derfor en vin fra Sicilien, som skulle være noget specielt.
Den er lavet af én af Italiens bedste vinmagere, druerne er håndplukket hvorefter de bliver håndsorteret for at sikre, at kun den bedste smag kommer til udtryk, når vinen skal drikkes. Farven er meget mørk, og kanten ser ikke tyndere ud, som mange vine har tendens til.
Vinen kommer i en meget simpel og enkel Bordeauxflaske, hvor etiketten ikke sælger vinen. Italienernes idé var højst sandsynligvis at designe en etiket, som sælger sig selv. Dem der vælger denne vin, kender producenten, og de personer går efter det enkle look. Jeg synes godt om flasken design, idet jeg er til det enkelte eller romantiske design, som sætter min fantasi i spil.
Vinens farve og den cremede konsistens er også noget, der vinder direkte ind hos mig. Vinen er lavet på druen Nero d’Avola, hvor der desuden er tilføjet en smule Shiraz og Cabernet Sauvignon. Det giver en meget blød smag, hvor Cabernet Sauvignon og specielt Shiraz giver dybde og kompleksitet. Duften er dejlig med tydelig sødme fra blommer og kirsebær, men også solbær dufter tydeligt. Den er kraftig og tung, men idet alle dufte står meget selvstændig frem, er det en behagelig duft. Når vinen slynges rundt i glasset, er det tydeligt at se den cremede konsistens, som lægger et tyk lag af gardiner. De bliver siddende længe inden lag efter lag langsomt falder ned i glasset. Ved at slynge vinen rundt kommer desuden de elegante små perlende bobler til syne i kanten. Alt dette giver tilsammen en stor oplevelse, hvor man bare har lyst til at koncentrere sig 100% om vinen og glemme alt om sig.
Smagen minder meget om duften. Det første, som rammer tungen er de søde smagsstoffer, og specielt blommer er meget tydelig. Vanilje kan også smages, og efter denne søde smag kommer en mild smag af garvesyre, som bestemt er behagelig og passer rigtig godt ind i vinens oplevelse. Til sidst kommer den kraftige bærsmag til udtryk bagerst på tungen. Denne kraftige bærsmag er så mild og intens, at nærmest alle smagsstoffer kan anes. Der giver tilsammen en meget behagelig og gennemført vinoplevelse, som giver en lang eftersmag, som er konstant i et stykke tid og er vedvarende.
Karakteren er givet ud fra et helhedssynspunkt i forhold til lignende vine og afspejler ikke prisen. Idet prisen er på restauranten, vil indkøbsprisen være væsentlig lavere. En detailpris er ikke taget i betragtning hertil.
Info: Du kan købe vinen til ~210 kr./fl. hos SuperVin.
http://bit.ly/ddjPma
Lyder som noget man burde prøve en dag ved lejlighed.
Don Rudolfo har jeg lige set til DDK 119, jeg mener det var i Superbrugsen!
Hej Jan
Tak for oplysningen. Til 119 kr er vinen er absolut stor fornøjelse og et kanon tilbud. Efter jeg læste din kommentar, skyndte jeg mig hen i den lokale SuperBrugsen for at se, om de havde den. Men det er ikke en vin de almindelige Coop-butikker kan bestille. Så du må have været forbi en af de selvstændige SuperBrugsen, som nogle gange går uden om de centrale indkøbsaftaler.
Ja.. der er forskel på de mange SuperBrugser i Danmark. Coop ejer en stor del, men der er også en god del selvstændige.
Og de selvstændige har den fordel, at de må shoppe mere frit, uden at være låst til hvad Coops indkøbere har valgt.
Men spændende at høre, at du Jan, har en brugs der tør købe andet end Coop’s standard valg.
Hej Kim
Hvis du ellers er vild med Vinding-Diers vine som f.eks
Donna Y. Donnay Anita (Er i.flg en vinmand fra COOP den samme vin, men skifter navn hvis importøren også er en anden) og La Famiglia m.fl .kan de indimellem købes til halv pris, ca. DKR 60.-. i Kvidkly Åbyhøj. Don Rudolfo kan du få til en hund her: http://www.supervin.dk/Shop/info.htm?catid=22&supid=103&articleid=8033229260018.
mvh Jan
Hej Jan og tak for din kommentar.
Jeg kunne godt tænke mig at smage flere vine fra Vinding-Diers, for der er noget specielt ved denne vin. Der er godt nok langt til Kvickly i Åbyhøj, så jeg må købe vinene til en noget højere pris andre steder. 🙂
Jeg har tidligere boet i Århus og kender udmærket den Kvickly. Bestyreren køber jo andre Coop-forretningers restlager for at sælge det billigere – og det er til gavn for kunderne.
Tak for linket til Supervin – prisen bliver mere og mere interessant.