Savanha – Cabernet Sauvignon 2009

Så blev det weekend endnu engang. Og med en super lækker fredags menu, så måtte der poppes en flaske rødvin til maden. Valget faldt i dag på en flaske fra SuperBrugsen. Nemlig en af deres hof-mærker: Savanha Cabernet Sauvignon fra 2009. Vinen er fra Sydafrika, hvor Cabernet Sauvignon er den mest dyrkede blå drue.

Når man starter med at hælde det første glas op, ser man tydelig den dybe bordeaux røde farve som fylder glasset. Og et let duft af frugt stiger mod næsen. Duften er ikke voldsomt påtrængende, men fin og afdæmpet. Man fornemmer at der gemmer sig solbær i glasset. Gardinerne er ses tydeligt som middel tykke og ganske klare gardiner. Som løber langsomt ned i glasset.

Og så til det spændende. Dette er druernes første sydafrikanske vin der smages på. Solbær og solmodne kirsebær leverer en flot balanceret sødme, som bliver fulgt med en fin tannin til at runde oplevelsen af med. Ikke en special kraftig vin, men den når alligevel at tilfredstille mine smagløg Eftersmagen hænger fint ved, hvor man beholder bærsmagen i en rum tid. Vinen er jo fra 2009 og det kan man også sagtens smage. Det er en ung vin, som også skal nydes ung.

Til maden som bestod af en skøn kalvegryde, gik den super fint til. Og som ledsager til aften hygge, går den rigtig fin.

Den sælges typisk for ca. 50 kr. flasken, men kan tit findes på tilbud med 3 eller 6 flasker for en fordelagtig pris i SuperBrugsen. Den er en fornuftig hverdags vin, som kan gøre det godt til en lang række ikke alt for kryderede retter. Og bestemt et super fornuftig valg, hvis man finder den på tilbud til fx.25- 30 kr flasken eller 3-4 for 100 kroner.

Vinen består af 100% Cabernet Sauvignon. Og du kan finde smule mere info om den her: http://www.cellartracker.com/wine.asp?iWine=802745 Dog er det 2008 udgaven der er nævnt i denne artikel.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske vin til hyggelige stunder. Vin skal nydes, vin skal overraske. Og så skal den være prisen værd. Lige meget om det er fra supermarkedet eller vinbutikken.

Læs også

Cloudline Pinot Noir fra USA er elegant Oregon-vin

Egentlig var jeg på jagt efter vinglas, men kommer hjem med Cloudline Pinot Noir – …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.