Brancheorganisationen for bordeauxvine (CIVB) har i dag lanceret deres 2010 guide over bordeaux vine i prislaget 50 til 180 kroner. Guiden har lagt stort vægt på at matche de mange gode vine til passende brug. Derfor har de udvalgt og fordelt 55 af de bedste bordeaux vine i følgende kategorier:
- Vin til aperitif.
- Vin til hverdag.
- Vin til særlig lejlighed.
Guiden er sat fint sammen, og er nem at overskue. Hver vin præsenteres ganske kort med angivelse af navn, årgang og druetyper. Ligesom der skrives hvor den købes og dens vejledende pris. Derefter en lille kommentar fra en af guiden jurymedlemmer, som kan bruges til inspiration til hvordan den kan bruges og om den vil falde i din egen smag.
Her på druerne vil vi kigge nærmere på denne guide. Så mon ikke du kommer til at læse en anmeldelse om nogle af disse vine fremover.
Guiden finder du ved at klikke dig forbi følgende link: http://www.bordeauxguiden.dk/
Guiden plejer at være som tillæg i Penge & Privatøkonomi. Den er trods alt god at have ved hånden. 🙂