Forside » Vinleksikon – viden om vin » Servering » Dekantering af vin

Dekantering af vin

Dekantering betyder i sin enkelthed, at vinen omhældes fra sin flaske til en vinkaraffel.

Fra gammel tid var det en nødvendighed for samtidig at filtrere vinen for bundfald inden servering. I dag bliver vinene filtreret langt bedre, og det vil derfor sjældent være nødvendigt for vin af nyere dato.

Men ved at hælde vinen på karaffel, opnår man også en iltning af vinen. Dette kan være med til at frigøre en mere kompleks aroma, samt give en større smagsoplevelse. Mange vine, både gamle og unge, kan vinde meget på smags- og duft oplevelsen ved at blive dekanteret. For den bedste oplevelse bør dekanteringen ske 1 til 2 timer før servering.

Når man skal hælde sin vin på karaflen, skal man helst bruge en karaffel, hvor vinen får en stor overflade. Man behøver ikke være forsigtig, da det jo går ud på at ilte vinen godt.

Hvis det er for at filtrere sin vin for bundfald, så kan det anbefales at starte et par dage i forvejen. Man skal helst lade flasken stå oprejst i 1-2 dage, sådan at bundfaldet kommer ned hvor det hører til. På dagen hælder man så stille og roligt vinen op i karaflen, og stopper før at bundfaldet begynder at flyde med. Brug evt. bagbelysning af flasken, for at du nemmere kan følge med.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: