Vinsmagning – Druerne.dk http://druerne.dk Vi blogger om vin, tilbehør og vores oplevelser i vinens verden. Find din næste vin blandt vores anmeldelser. Sat, 05 Jan 2019 16:23:29 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.1.1 Jess Hagelquist havde super vine med til Cafe H http://druerne.dk/2015/04/jess-hagelquist-havde-super-vine-med-til-cafe-h/ http://druerne.dk/2015/04/jess-hagelquist-havde-super-vine-med-til-cafe-h/#respond Sun, 12 Apr 2015 17:57:43 +0000 http://druerne.dk/?p=9298

Cafe H VinsmagningDet er anden gang at Jess Hagelquist fra Hagelquist Vine kiggede forbi Cafe H. Sidste gang var i april 2013, hvor Kim og jeg selvfølgelig også var til stede. Dengang havde han et flot niveau vine  med - især da prisen kun er 195 kr for at deltage. Så vi var meget spændte på at se, hvad han ville præsentere denne aften. Hagelquist vine er blevet kåret som Danmarks bedste vinhandel af flere medier. Det vil sige, at det fik vi at vide til vinsmagningen, men vores fremragende journalister hos Druerne.dk har ikke kunnet finde frem til beviserne. Så den lader vi lige stå i luften... ;-) Det var derfor også spændende at se, at vi skulle smage vine med salgspriser fra 99 kr og helt op til 699,75 kr pr. flaske. Dermed også spændende at se, om den dyreste vin rent faktisk også er den bedste vin. Lad os kaste os over de mange dejlige vine:

1. Miraval Spumante Extra Dry 2012 fra Bellenda

Lois fra Loimer Winery Det er altid skønt at starte aftenen med et glas bobler. Jess præsenterede her en skøn og frisk boblevin. Selvom den står som extra dry på flasken, så var den faktisk dejlig sprød. Perlede godt med sødme på tungen med toner fra søde pærer og ferskner. Skøn start og let drikkelig. Jess kunne berette at salget af bobler, hvad end det er Champagne eller som her Spumante, er steget med 11% i Danmark det sidste år. Område: Veneto, Italien Pris: 89,75 kr Karakter: 8/10

2. Sauvignon Blanc 2013 fra Hunky Dory

IMG_6023 En spændende hvidvin som straks sætter næsen i gang. For i første snus, fanger man en let indelukket animalsk duft a la stald. Sjældent at fange det på hvidvine. Nogle betegnede denne specielle duft som en let omgang "kattepis", og jeg kan godt se hvad de mener. Denne animalske duft, var suppleret af en dejlig hyldeblomst duft. Den har en flot moden gylden farve. I munden også masser af frugt og let syre, som giver en behagelig oplevelse. Område: Marlborough, New Zealand Pris: 79,75 kr Karakter: 8/10

3. Aura 2012 fra Fontaine du Clos

Aura Fontaine du Clos Så starter vi på en første række rødvine. Denne Aura vin solgte godt, da et energiselskab skiftede navn til Aura pga. af navne matchet. Men det er nu også et rigtig hæderligt glas vin. Farven er dyb rød, og sætter farvede gardiner af medium størrelse på glassets sider. Duften besidder animalske toner til den kølige side. I munden kommer modsætningen i en varm fyldig smag af svesker og lakrids. En pæn peberkant sniger sig frem i eftersmagen. Den er dog lidt lukket, men åbner langsomt op når man slynger den godt rundt i glasset. Ifølge Jess, bliver denne vin også serveret i det franske præsident palads. Område: Rhone, Frankrig Pris: 89,75 kr Karakter: 8/10  

4. St. Romain 2002 fra Leon Lavorel

IMG_6067 Aftenens absolut ældste vin. Sjældent at man på en så billig vinsmagning får lov at smage en over 10 år gammel flaske. En ægte Pinot Noir fra Bourgogne med alder kan være fantastisk. Faktisk driller Jess os med ikke at vise butiksprisen på denne flaske. Man ser straks i glasset at den har alder. Den står tydelig brunlig frem og lys - nærmest transparent som en Pinot Noir typisk er, når den får alder. Der er tydelig fad og skovbund i den kølige duft, som også giver lakridsrod fra sig. Og når man smager den, rammes ens Pinot Noir-zone totalt. Smagen rammer helt plet. Der er stadig et flot syre niveau, som er med til at give en rigtig harmonisk mundfuld. Smagen er lang, rund og delikat. I eftersmagen dukker lettere minttoner frem. Et fantastisk glas! Område: Bourgogne, Frankrig Pris: Ukendt Karakter: 10/10

5. Marlborough Chardonnay 2009 fra Huia

Marlborough Chardonnay 2009 fra Huia Aftenens anden hvidvin kommer på bordet. Der er virkelig power på den gule farve. Duften er frisk og har noter af pære og vanilje. Når den lander på tungen, fanger man den cremede konsistens som smør. Den har et fin syreniveau og er ret enkelt i sin smag med primært pære. Dog er en anelse kantet i sin konstruktion, og mangler lidt en rød tråd fra start til slut. Område: Marlborough, New Zealand Pris: 119,75 kr Karakter: 7/10

6. Châteauneuf-du-Pape 2011 fra Domaine du Pegau

Châteauneuf-du-Pape 2011 fra Domaine du PegauVidere med de røde. Denne gang en flaske fra Châteauneuf du Pape i Frankrig, hvor Domaine du Pegau hører til. Den stråler mørk og dybrød i glasset og drager øjnene til sig. Den er kraftig i duften med masser af frugtsødme. Nærmest helt bombastisk. I munden dejlig frisk og voluminøs med masser af mørk frugt og lidt kaffe, som flankeret af en peberafslutning med noter af mint. Område: Rhone, Frankrig Pris: 375 kr Karakter: 9/10

7. Gersch Granache 2005 fra Small Gully

The Grech 2005 fra Small Gully En mørk rødvin med en snert af brune kanter. Hvilket også må formodes at en vin med 10 år på bagen kan have tegn på. Duften har klare noter af en regnvåd skovbund. Smagen buldrer afsted, og er meget bombastisk. Der er blomme og peber. Den er ret banal og ligefrem i sin smag, men måske også en tand for banal. Område: Barossa, Australien Pris: 349,75 kr Karakter: 8/10

8. The Black Magic 2009 fra Small Gully

The black magic fra Small Gully Autralske vinmagere elsker de skæve navne. Og med navnet som The Black Magic så forventer man en oplevelse af de bedre. Men det må man også forvente af en vin der koster 399,75 kr pr. flaske. Den er ekstrem mørk i farven. Nærmest helt matsort. Kun når lyset rammer ser man de røde toner. Så navnet passer på perfekt. Duften er kølig og frugtig. Men under overfladen gemmer sig en tung vin. Den er kraftig i smagen. Meget kraftig og skal nærmest bides over i små stykker. Den har mørke frugter og peber. En rigtig Shiraz-bamse. Område: Barossa, Australien Pris: 399,75 kr Karakter: 9/10

Afslutningen på aftenen.

Efter vi kom igennem de 8 vine, var snakken i lokalet også taget store højder. Cafe H bød på et oste/pølsebord, som var meget tillokkende til også at hente 2. portion. Så kunne man ellers smage løs på resterne, hvis man var heldig at have lidt tilbage fra smagningen. Her kan du se lidt stemningsbilleder fra aftenen: [gallery columns="5" ids="9305,9309,9313,9315,9318,9319,9320,9323,9324,9325,9327,9329,9330,9333,9334,9336,9338,9340,9342,9343,9345,9346,9348"] Men mere spændende var det, da Jess åbnede sin medbragte vinbar. Her bød han på et par ekstra flasker fra aftenenssmagning, ligesom han havde taget en række andre vine med fra hans sortiment i Hagelquist vine. Og netop det med at der tilbydes andre vine end dem fra smagningen er en fantastisk mulighed, for lige at vælge noget nyt og spændende, og en mulighed for at finde anden vin at sammenligne en aftenens vine med. Jess Hagelquist skal også for sin livlige og indlevende måde at fortælle om hans vine. Og for at blive hængende til lidt snak og spørgsmål ved bordene efter smagningen. Her kan du se et klip af hans fortælling om flaske nr. 7 og 8.: https://youtu.be/yWAuSbLoIzM

Bonus vinen: Barolo 2010 fra Brezza

Brezza BaroloEfter vinsmagningen valgte vi at købe en en spændende Barolo til 200 kr fra vinbaren. Den har en flot rød farve i glasset, og giver en let duft af frugt og skov. Den er stadig ret ung og sprudler af syre. Derfor går der nok lige nogle år før den når sin top. Eftersmagning toner over en flot behagelig peberkant.]]>
http://druerne.dk/2015/04/jess-hagelquist-havde-super-vine-med-til-cafe-h/feed/ 0
Vinsmagning hos Cafe H med Vinova http://druerne.dk/2015/02/vinsmagning-hos-cafe-h-med-vinova/ http://druerne.dk/2015/02/vinsmagning-hos-cafe-h-med-vinova/#respond Wed, 25 Feb 2015 15:41:14 +0000 http://druerne.dk/?p=9209

IMG_5560_kvadratTraditionen tro har Anne-Dorthe, der bestyrer Cafe H i Hedensted Centret, inviteret til årets første vinsmagning. Små 40 personer var dukket op til at høre og ikke mindst smage på Vinovas vine, som Martin Jørgensen præsenterede med masser af fine historier og referencer til vinenes historie og ophav. Som altid havner man i godt selskab med folk omkring bordene. Både Kim og jeg deltog i aftenens arrangement der blev afholdt fredag d. 6/2-2015. Som emne til aftenens vine var Martin blevet bedt om at tage hans bedste vine med, som kunne ligge inden for budget på 195 kr pr. mand. Og det bød på en rejse rundt i Europa, hvor vi fik besøgt:
  • Spanien
  • Østrig
  • Italien
  • Frankrig
Altså 3 af de helt store vinlande, samt outsideren Østrig, som nok for mange er lidt en ukendt område - specielt på rødvinsområdet. Men faktisk har Østrig nogle fantastiske vine at byde på. Men lad os kaste os ud i de mange vine.

2013 Lois fra Loimer Winery

IMG_5564_kvadrat Hvidvin med skøn frisk duft, der sitrer af frugt. Den står med en flot gylden farve. På tungen leverer den et flot syreniveau, som mærkes pirrende på midten af tungen. Giver noter af fersken og pære i smagen. Druen er Grüner Veltliner, som primært anvendes i Østrig. Område: Kamptal, Østrig Pris: 100 kr Karakter: 7/10

2013 Idoia Blanco fra Cantina N'Estruc

IMG_5575_kvadrat Aftenens anden hvidvin. Denne gang en noget køligere duft. Vinen er skabt på en blanding af 4 forskellige druesorter. Farven er gul som en Chardonnay. Den virker cremet i konsistensen og giver fornemmelsen af smør. Men desværre lidt flad og monotom i smagen, som virker til at mangler lidt syre til at sparke den igang. Område: Catalonien, Spanien Pris: 115 kr Karakter: 5/10

2013 Ventoso fra Poggio Argentiera

IMG_5612_kvadrat "Den med grisen" kunne man kalde denne flaske rødvin. Den præges af et opfedet slagtesvin på etiketten. Vinen er primært skabt på Sangiovese iblandet Cilliegiolo. Der er en mild duft af solbær. Smagen er dog meget volumiøs og emmer af frugt. En fyldig med dog lidt kedelig mundfuld, som ebber ud med en let bitter smagsnuance i eftersmagen. Område: Toscana, Italien Pris: 80 kr Karakter: 4/10

2013 Effet Papillon fra Marjorie Gallet

IMG_5637_kvadrat Den næste kan man så passende kalde "Sommerfuglen". Her prydes flaskens etiket af en fin lille rød sommerfugl.  Den har en fin moden duft samt mørk frugt, som virker ganske behageligt. Der er også toner af engelsk lakrids i duften. Præget af lilla kant. Smagen giver en varm krydret fornemmelse med solbær og en anelse blomme. Område: Roussillon, Frankrig Pris: 95 kr Karakter: 5/10

2013 Carandelle fra Podere San Cristoforo

Carandelle

En kraftig Sangiovese-vin. Det er tydeligt at vi har fat i den italienske drue. Den sider klart i næsen. Den er enkel i duft og smag fra start til slut. Duften krydres endvidere af en let bitter kant, der klæder vinen rigtig fint. Nok det man vil betegne som en bællevin. Område: Toscana, Italien Pris: 150 kr Karakter: 6/10

2012 Uccelliera fra Andrea Cortonesi

Uccelliera

Denne sangiovese-vin starter med en duft af mørke bær og med en snert af lakridsrod. Tung, rød farve, der emmer af styrke. Fint syreniveau, der gør den behagelig at drikke. Modne mørke bær og let krydret smag. Desværre formår den ikke at udvikle sig i munden og videre i eftersmagen, som virker meget ens. Område: Toscana, Italien Pris: 150 kr Karakter: 6/10

2013 Moric Blaufänkisch fra Roland Velich

Moric

En flot dyb rød farve med lilla kant, der giver en let duft af krydderier. Duft og smag er i god harmoni. Der er mørk moden frugt i smagen, som akkompagneres med frisk hvid peber. Område: Burgenland, Østrig Pris: 175 kr Karakter: 5/10

2012 Cotes du Rhone fra Laurent Charvin

Cotes du Rhone

Så landede vi igen i Frankrig. Her skifter smagningen retning, da der kommer en bestemt kraft i duften, hvor de animalske toner kommer frem. Den er let og elegant i smagen. Let tone er våd skovbund og solbær. Den slutter med en pebret kant, der fortsætter i eftersmagen. Den skjuler sin tørhed til eftersmagen, hvor man mærker kinder suge sig ind. Område: Rhone, Frankrig Pris: 120 kr Karakter: 7/10

2012 Clos Marie, Somon, Pic st. Loup fra Christophe Peyrus

Aftenens sidste vin, som blev præsenteret, var desværre en fuser. Lidt ærgerligt at slutte med en så voluminøs vin i både duft og smag, at den bliver helt vulgær. Den virkede umoden med den ekstrem kraftfulde frugtbombesmag. Så det fik os desværre til at trække lidt på næsen. Område: Languedoc, Frankrig Pris: 235 kr Karakter: 5/10

Tjek vores stemningsbilleder fra aftenen:

[gallery link="file" ids="9280,9281,9282,9284,9285,9283,9252,9222,9220" orderby="rand"]]]>
http://druerne.dk/2015/02/vinsmagning-hos-cafe-h-med-vinova/feed/ 0
Vinsmagning med Løgismose i Hedensted http://druerne.dk/2014/12/vinsmagning-med-loegismose-hedensted/ http://druerne.dk/2014/12/vinsmagning-med-loegismose-hedensted/#respond Fri, 19 Dec 2014 09:50:26 +0000 http://druerne.dk/?p=9123

I starten af november måned afholdte Hedensted Centret en vinsmagning med Løgismose. Leder af Cafe H i Hedensted Centret, Anne-Dorthe Hansen, havde inviteret Løgismoses salgschef Remi Sahner, der fortalte om firmaet, historien, druerne og vinene. Samt svarede på en masse forskellige spørgsmål. Han klarede det på en god og forstående måde, så alle var med - og flere myter blev manet til jorden. Selve vinsmagningen tog lidt over 3 timer, og alle 40 deltagere hyggede sig hele aftenen. Vinene bød på både lys rød og mørkerød og hvide bobler:

Champagne Falsted Kro Brut - 218 kr

Første vin på smageprogrammet er en Champagne med navnet Falsted Kro. Lavet af champagnehuset Locret-Lachaud, hvor Philippe og hans datter Charlotte producerer denne til Flasted Kro. Den har et middelniveau af peber og godt med lækkert skum. Smagen er fyldig og dejlig tør med en let sødme - en standardchampagne til en god pris. Perfekt til østers, som vi også fik dertil. Karakter: 8/10

Burchegger - Pinot og Co Rosé 2013 - 99 kr

En rosévin med en god tørhed og syre. Dog ikke megen aroma i duften, men smagen er god med en let sødme, lys farve og god fylde. Mere kraftfuld smag end andre "almindelige" rosévine. Karakter: 6/10 [gallery columns="2" link="file" ids="9148,9147"]

Fritz Wassmer - Spätburgunder 2011 - 128 kr - BEDSTE KØB

En let, frisk og uden ret megen syre. Flot lavet vin dog gennemsnitlig kvalitet. Den er pirrelig, blød og lækker. Karakter: 8/10

Denis Mortet - Bourgogne Rouge 2010 - 325 kr - BEDSTE VIN

Fantastisk smag i munden; blød og afstemt med skovbund og animalske noter. Dog meget lukket hvilket var synd. Har potentiale og bør gemmes, men på nuværende tidspunkt ikke bedre end Fritz Wasmer. Karakter: 8/10 [gallery columns="2" link="file" ids="9150,9152"]

Cigliuti - Lange Nebbiolo 2010 - 165 kr

Tanniner, tanniner, tanniner! Dette er kendetegnet på en god Piemonte-vin. Denne er frisk og ung samt kraftfuld, men den mangler desværre karakter. Skal åbnes lang tid før. Karakter: 7/10

Kaesler - Avignon GSM 2009 - 175 kr

Vi forlader Europa og tager hul på en Barossa-vin fra Australien. En kraftfuld marmeladesmag med en mørk og meget typisk typisk karakter. Den var et stort hit blandt deltagerne pga. frugt-/marmeladesmagen. Den mangler dog facetter - meget ensporet oplevelse. Karakter: 4/10 [gallery link="file" columns="2" ids="9151,9153"]

Peter Sisseck - PSI 2011 - 295 kr

Jeg havde sikkert for store forventninger til denne, for selv om den fik en okay karakter, havde jeg forventet noget mere. Jeg mindes PSI for en noget større oplevelse, men det er også lang tid siden jeg sidst smagte den. Den er jordbunden, lidt flad og fuldkommen lukket. En meget spansk karakter med mørke frugter og godt med tanniner. Karakter: 7/10 Det var en hyggelig aften med en masse gode vine. Niveauet var højt og prisen meget rimelig. Jeg valgte at købe aftenens bedste køb med hjem - Fritz Wassmer. En god Pinot Noir for selv nybegyndere.

Vinsmagning med Løgismose

]]>
http://druerne.dk/2014/12/vinsmagning-med-loegismose-hedensted/feed/ 0
Vejle Vinfestival 2014 http://druerne.dk/2014/10/vejle-vinfestival-2014/ http://druerne.dk/2014/10/vejle-vinfestival-2014/#respond Mon, 13 Oct 2014 06:00:56 +0000 http://druerne.dk/?p=9021

På 1. sal i Vejles storcenter, Bryggen, blev der først i oktober måned afholdt en såkaldt vinfestival for nogle af Vejle Citys vinforretninger. I 3½ timer bød Kvickly i Bryggen, Luka på Vejle Midtpunkt, Smag Først i Mary's og Vinoble på Rådhustorvet på ca. 50 forskellige vine fra deres sortiment i prisklassen 50 kr og til 500 kr. Udover disse vine havde Osteriet på Søndertorv sørget for et overflødighedshorn af ost i alle afskygninger, og Kvicklys slagter og bager havde sørget for piemontespegepølse samt flute og kage. Sammen med arrangementet fik alle deltagere et smageglas fra Spiegelau, som selvfølgelig kunne tages med hjem. Derudover en vinoversigt for på den måde at få et godt overblik over de 50 vine.

Kvickly

VinfestivalKvickly bød på hvid-, rød- og dessertvin af forskellige slags og fra hele verden. Der var tysk, fransk, italiensk, new zealandsk, sydafrikansk, portugisisk, chilensk og argentinsk vin - helt klart aftenens bredeste udvalg. Som den eneste af de fire vinhandlere havde de også taget vand med til at skylle glassene. Rigtig fin gestus, så Portvin ikke blev blandet med Pinot Noir. Derudover var alle vine tempereret, så ingen blev serveret for for høj temperatur. I programmet havde Kvickly valgt at benævne årgang på alle vinene, hvilket specielt jeg blev glad for. Disse vine nåede jeg at smage:
  • 2012 Prinz von Preussen Riesling Trocken fra Rheingau i Tyskland til 75 kr*. Frugtrig, syrepræget hvidvin med en god balance. Smag af hø og ananas. Karakter: 6/10.
  • 2000 Pocas Vintage Port fra Portugal til 199 kr*. Portvin fra en god årgang. Let, frisk og ung smag med en blød og tør eftersmag. Karakter: 6/10.
  • 2009 Fontanafredda Barolo fra Italien til 99 kr*. Fin krydret smag med en delikat syre og milde tanniner. En letdrikkelig Barolo. Karakter: 5/10.
  • 2011 Chateau Roumieu Sauternes fra Frankrig til 89 kr*. Lækker sødme, fed smag og meget konsistens. Syren manglede dog. Karakter: 8/10.

Luka

VinfestivalLuka havde satset på hvid- og rødvin fra Frankrig, USA, Sydafrika og jokeren Israel. Faktisk næsten samme israelske vin, som jeg har anmeldt for år tilbage. De havde sørget for at have en spand med koldt vand til de hvide vine, så de var nedkølet til en mere korrekt temperatur. De havde også valgt at benævne årstal på deres vine i programmet. Jeg smagte på:
  • 2011 The Daily White fra USA til 119 kr. Der var honning og nødder i duften, men generelt var vinen uden bemærkelsesværdig karakter. Jævn kedelig glas hvidvin. Karakter: 3/10.
  • 2011 Maby Lirac fra Frankrig til 135 kr. Klassisk Lirac med let krydret smag samt lakrids. En god volumen og blød eftersmag. Karakter: 6/10.

Smag Først

VinfestivalSmag Først satsede på Italien med næsten halvdelens af deres udvalg. USA, Australien, Frankrig og Spanien var desuden repræsenteret blandt hvid-, rød- og dessertvin. Kassen med italiensk Pinot Noir havde de desværre tabt uden for deres forretning i Mary's, så den manglede til stor skuffelse for undertegnede. Smag Først var eneste på vinfestivallen, der havde taget vin med, der ikke passer til mad. Sjovt og anderledes! Af Smag Førsts medbragte vine smagte jeg:
  • Horgelus fra Frankrig til 75 kr. Sydfransk hvidvin med sødme og syre i duften. Smagen og eftersmagen er cremet, og vinen er mest anvendelig uden mad. Karakter: 5/10.
  • Kendall-Jacksom fra USA til 100 kr. Sød duft at tobak og en tør smag med tanniner. En typisk Cabernet Sauvignon, men smagen er jævn. Karakter: 5/10.

Vinoble

VinfestivalVinobles sortiment kender jeg en del af, og de fleste vine, som de havde medbragt, kendte jeg på forhånd. De havde satset sikkert med deres udvalg - sikkert for at sælge mere på selve aftenen. Her var Italien, Spanien, Argentina, Australien, USA, Frankrig og Ungarn repræsenteret bland hvid-, rød- og dessertvin. Da jeg kender en stor del af det sortiment, som Vinoble præsenterede, smagte jeg kun på to:
  • Ochoa fra Spanien til 159 kr. Mørk farve og havde en blandet smag af både Bordeaux og Spanien. Der er en sødme og krydderier i duften, og smagen er tør med en god fylde. Karakter: 7/10.
  • 2011 Pierre Damoy fra Bourgogne i Frankrig til 465 kr. En topvin med en klassisk smag, der dog var ung. Karakter: 8/10.
Det var nogle gode timer med fire vinforretningers forskellige satsning, og jeg glæder mig til næste års vinfestival. Der var cirka lige meget tilslutning af kunder hos alle bordene, men jeg var helt klart mest interesseret i Kvickly og Vinobles udvalg. Selv om Vinoble har de bedste producenter i folden, så var Kvicklys sortiment mest alsidigt. Jeg vil dog påpege én ting, som arrangøren ikke helt havde styr på: Kl 21 tog de fire vinforretninger deres topvine frem, så alle deltagerne kunne smage hvordan rigtig god vin smager. Men både Vinoble, Smag Først og Luka tog en pris mellem 50 og 80 kr for et glas topvin. Kvickly var den eneste, der ikke havde valgt at tage ekstra betaling. Dette forvirrede deltagerne, efter at topvinsbetalingen ikke var adviseret på smageprogrammet eller i billetten. Enten skal alle vinforretningerne gøre det gratis eller advisere det i smageprogrammet. Aftenens bedste vin var Vinobles Pierre Damoy Bourgognevin til 465 kr, og aftenens bedste køb (af dem jeg smagte) var Kvicklys Peter Yealands Pinot Noir Reserve til 99 kr*. Jeg snakkede med fire andre personer omkring det bord jeg stod, og de andre var enige med mig i aftenens bedste køb. Den var de imponeret over til prisen! * Det var specialpriser på selve aftenen. Normalpriserne er lidt højere. [gallery columns="2" link="file" ids="9040,9039" orderby="rand"]]]>
http://druerne.dk/2014/10/vejle-vinfestival-2014/feed/ 0
Californisk vinsmagning med Shawn Wells hos Cafe H http://druerne.dk/2014/02/californisk-vinsmagning-hos-cafe-h/ http://druerne.dk/2014/02/californisk-vinsmagning-hos-cafe-h/#respond Wed, 12 Feb 2014 08:30:21 +0000 http://druerne.dk/?p=8405

[caption id="attachment_8419" align="aligncenter" width="618"]IMG_7018 Shawn Wells hygger sig med gæsterne.[/caption] Efter at Anne-Dorthe har overtaget Hedensted Centrets cafeteria, Cafe H, har hun sat gang i en masse spændende vinsmagninger her i Hedensted. Denne gang havde hun inviteret Vin & Vin fra Horsens forbi. Carsten fra Vin & Vin havde til arrangementet fået sat en aftale i stand med en hans leverandører-repræsentanter - nemlig Shawn Wells fra DFV Wines. Derfor stod aftenens vine også på deres vine fra Californien. Shawn Wells kommer fra USA, men er i dag bosat i Tyskland, hvorfra han styrer kontaktet og salget til markedet i Europa og Mellemøsten. På trods af hans rolle som sælger, bar han tydelig præg af sin kendskab til hele husets portefølje og produktionsmetoder. Så selvom han talte meget, var han spændende og interessant at høre på.

IMG_6969Woodhaven - Chardonnay 2012

En blød og behagelig hvidvin, som lander frisk på tungen. Og faktisk blød hele vejen igennem. Smagen er lime, ananas og dermed let tropisk. Super god der starter fin. Karakter: 6/10  

IMG_6977HandCraft - Chardonnay 2011

Selvom det igen er Chardonnay, så er denne vin mere markant. En lidt mere rå i oplevelsen. Den blev desværre serveret lige en kende for varm. Den havde lidt mere bid, mere og tungere frugt. Hvilket dens 6 måneders lange fadlagring har været med til at præge den. Karakter: 7/10

IMG_6983HandCraft - Pinot Noir 2012

En hæderlig og spændende Pinot Noir, som gør det super godt til prisen. Den har tydelige animalske toner. Dog deler den vandende ved bordet, men de fleste syntes godt om den. Køb den hvis du ser den til under 100,- kr. Karakter 6/10  

IMG_6990Irony - Monterey Pinot Noir 2011

Denne giver mere jordbund i smagen, med noter af hindbær og jordbær. Med en lille kant af vanilje, som holder sig i den lange eftersmag. Dermed en tand bedre end den forrige. Karakter: 7/10

 

IMG_6994Irony - Russian River Pinot Noir 2010

Aftenens delte vinder. Klart vinderen blandt de 3 pinot noir. Masser af skovbund med en start af de lette røde bær som jordbær. Den drejer stille over mod den krydrede afslutning. En yderst velsmagende og elegant pinot noir. Karakter: 9/10  

IMG_7005HandCraft - Petit Sirah 2011

En kraftig og lidt anderledes vin. Det første man bemærker er duften. Den er nemlig lidt særpræget og kantet, med animalske toner. Smagen er frugtrig og dominerende. Karakter: 7/10  

IMG_7007Fog Head - Syrah Reserve 2009 Blow Sands

Min personlige vinder i aften. Selv om Russian River Pinot Noir'en ligger sig på samme karakter. Fog Head er en tør og skøn cremet vin. Masser af svesker og mørke bær. Noter af chokolade. Elegant udført. Fog Head sælges kun på det danske marked, og laves i et begrænset oplag. Karakter: 9/10   En hyggelig aften, med masser af spændende vinsnak ved bordene. Vinene kan købes hos Vin&Vin-kæden på deres netbutik eller fra deres butikker.

IMG_6968 IMG_6985 IMG_6978 IMG_7022

Tak til Anne-Dorthe fra Cafe H for et godt arrangement. Også en tak til Shawn Wells for en god og spændende vin snak og smagning.]]>
http://druerne.dk/2014/02/californisk-vinsmagning-hos-cafe-h/feed/ 0
Vinsmagning af Italien fra syd til nord http://druerne.dk/2013/11/vinsmagning-af-italien-fra-syd-til-nord/ http://druerne.dk/2013/11/vinsmagning-af-italien-fra-syd-til-nord/#comments Thu, 14 Nov 2013 07:30:00 +0000 http://druerne.dk/?p=8013

Temaet "Italien: Fra syd til nord" dækker over mange regioner og endnu flere typer. Til denne vinsmagning tog jeg af sted for at høre lidt om 8 regioner og smage lige så mange vine. Jeg havde selvfølgelig en ide til aftenens topvin, men håbede tilmed på at blive oplyst eller - endnu bedre - imponeret. [gallery link="file" columns="4" ids="8111,8109,8098,8099"] Igennem aftenens tre timer skulle vi fra det sydligste Sicilien igennem Puglia, Abruzzo, Toscana, Piemonte inden vi ville end i Veneto. Deltagerne var virkelige interesserede i hinanden og vinene, hvilket betød, at der blev åbnet en bonusvin. Mere om den sidst i indlægget.

IMG_1053Sicilien: Planeta 2009 Plumbago Nero d'Avola - 139 kr

Her møder vi en klassiker fra det nederste af støvlelandet. Planeta lange alt slags vin fra det billigste sprøjt til fantastisk smag. Denne vin ligger et sted i midten. Den har en fin frugtsyre og lette tanniner, og smager ung og ligetil. Den er typisk med fin kraft og frugt, men savner dekantering. Konsistensen er vandet og klar farve. En god hverdagsvin. Karakter: 7/10

IMG_1054Puglia: Fuedi di San Marzano 2012 Negroamaro - 80 kr

Vi bevæger os over på højrebredden, hvor Puglia er en lang region. Denne Fuedi di San Marzano har en sort og lilla kant med frugtaroma og ikke andet. Typisk syditaliensk med kraftfuld og koncentreret duft, hvor smagen er bombastisk, varm og krydret. Karakter: 5/10

IMG_1055Puglia: Fuedi di San Marzano 2011 Primitivo di Manduria - 99 kr

Denne vin fra samme producent er lidt sødere, mere mørk og en del mere lilla i kanten. Der er mindre frugtsyre men flere tanniner. Som den lidt billigere fætter fra samme producent er denne også sydlandsk med sol og varme i smagen. Samlet set virker vinen lidt kemisk, lidt hverdagsagtig og møgkedelig! Puglia kan gøre det mere spændende. Karakter: 4/10

IMG_1056Abruzzo: 2009 Montepulciano d'Abruzzo Vigneto di Popoli - 149 kr - BEDSTE KØB

Vi bevæger os to regioner nordpå men stadig på østsiden. Prisen er 50% højere end vinen før, og det kan sagtens smages. Der er mindre sol i smagen men masser af fad. Den er også mørk som de to tidligere vine, og denne byder på god bid i gummerne. Den er udfordrende og med krydderi fra salvie. Smagen byder desuden på lidt peber. Karakter: 6/10

IMG_1057Toscana: Rio Cassero 2007 Brunello di Montalcino - 249 kr

Efter halvdelen af vinene drager vi til den nordlige del af Italien, hvor de interessante vine kommer frem. Vi skifter side og bevæger os lidt mere nordpå til Toscana. Prisen bliver også presset lidt mere op. Det er en brun vin fra 2007 med en klar farve med tynd og vandet kant. Mere dyb og mild garvesyre, og vinen virker som en meget typisk Brunello. Karakter: 7/10

IMG_1058Piemonte: Cá del Baio 2011 Barbera d'Alba Paolina - 175 kr

I denne nordlige region forlader vi den sol og varme, der har præget de første fire vine. Mindre teglfarve i denne meget unge Barbera. Ingen tanniner med lidt frugtsyre. Den er lidt mere venlig og mindre udfordrende end toscaneren. Karakter: 5/10

IMG_1059Piemonte: Cascina Ballarin 2008 Langhe Nebbiolo - 169 kr - BEDSTE VIN

Står der Langhe på flasken kommer den lige uden for det område, der er forbeholdt Barolo. Ikke dermed sagt at denne ikke er lige så god som en Barolo, for nogle gange får du mere for pengene og andre gange mere kvalitet. I sidstnævntes tilfælde skal du blot lede efter producenten Gaja. Denne Nebbiolo har en meget frisk duft af mynte med godt tanninniveau og syre samt masser af bid i kinder. Lige præcis som en god Nebbiolo bør have. Den er dog ikke fadlagret og er meget blød i helheden. De andre deltagere til vinsmagningen omkring mig kunne heller ikke forstå den smag uden fadlagring. Lækker, lækker smag! Karakter: 8/10

IMG_1060Veneto: Cecilia Beretta 2006 Amarone Della Valpolicella Classico Terre di Cariano - 399 kr

Aftenens sidste samt dyreste vin - samt den med det længst navn. Selvfølgelig slutter man en dansk vinsmagning af med Amarone, for danskerne er virkelig glad for denne type fra Veneto. En meget behagelig og afrundet smag, der er sød og kraftfuld. Smagen af rosiner, blommer og mørke toner var tydelig. Den er ikke dyb eller udfordrende - bare ligetil. Det sjove med denne vin er, at folk ikke blev imponeret. Ikke oven på Nebbioloen lige før. Karakter: 7/10

IMG_1061Bonusvin: Feudi di san Marzano, F Feudi Negroamaro - 199 kr

Deltagerne var i godt humør, og vi blev alle enige om at tage en bonusvin, for slatterne i flaskerne blev meget hurtigt tømt. Der var nogle stykker ved bordene der stemte på denne vin. Vi fandt bare alle ud af, at den faldt pladask til jorden efter de sidste par flasker. Det er en bombastisk og ektremt mørk farve, hvor frugtaromaen er ligetil. Den er madvenlig og lidt amaroneagtig. Personligt synes jeg bedre om denne end Amaronen fra før pga. den mindre blommesmag. Men den smagte bare af peberbøf, hvilket ikke er til fordel i denne konkurrence. Karakter: 6/10]]>
http://druerne.dk/2013/11/vinsmagning-af-italien-fra-syd-til-nord/feed/ 2
Fransk, spansk og italiensk vinsmagning i Hedensted http://druerne.dk/2013/04/fransk-og-italiensk-vinsmagning-i-hedensted/ http://druerne.dk/2013/04/fransk-og-italiensk-vinsmagning-i-hedensted/#respond Wed, 17 Apr 2013 20:38:40 +0000 http://druerne.dk/?p=6669

Der er ved at være mange forretninger og foreninger, der løbende afholder vinsmagning med fokus på forskellige aspekter. Hvis du derfor ikke har været til en vinsmagning endnu, kan de ikke være pga. udbuddet ikke er stort nok endnu. :-) Vi har været til en del smagninger, hvor det enten er en bestemt drue, producent eller område, der har været fokus på. Nogle gange mere nørdet end andre, og det er lige præcis fokuspunktet, der gør alle smagninger forskellige. Denne gang har vi været til en lokal vinsmagning i Hedensted Centret nogle få kilometer fra vores bopæl. Caféen tilhørende centret har aldrig afholdt vinsmagning før og ville derfor prøve det af, for at se, om der ville være et marked for det. Derfor valgte man at have det helt afslappede fokus. Arrangementet blev afholdt af Jes Hagelquist fra Hagelquist Vine i Århus, som tidligere har haft tilknytning til området omkring Hedensted. Der var plads til 80 personer i Cafe H, og der var fyldt godt op. Anne-Dorthe Hansen som bestyrer Cafe H, havde dækket flot op. Og sørget for, at alle grupper af personer, kom til at side sammen uden "slås" kampe. Der var sat fine gruppe navne på bordet. Og det fungerede fint. Jes startede flot op, og viste med det samme hvor glad han er for vin. Og den passion han har for vin skinnede igennem hele aftenen. Han tog sig god tid til hver vin, som der i snit blev brugt op mod 20-25 min på hver flaske. Jes gav en fortælling om hver vin og dens baggrund, som var rigtig spændende. Og gav så også god tid til at lade snakken ved bordene gå. Og her var Jes god til at gå rundt og blande sig i snakken, samt svare på alle de mange spørgsmål som kom frem. [gallery type="rectangular" link="file" ids="6883,6884,6885,6886,6887,6888,6889,6890,6891,6892,6893,6894,6895,6896,6897,6898,6899,6900,6715" orderby="rand"]

Smagelisten

Her kommer en kort gennemgang af de vine som vi smagte og vores point. Som ved de øvrige smagninger vi har skrevet om, så går vi ikke lige så meget i dybden i vores normale vinanmeldelser. Men vi håber at det alligevel vil pirre lidt til din interesse for de flasker vi smagte. Vi tog nogle af flaskerne med os hjem fra smagningen, som vi vil anmelde ved en senere lejlighed. Vi har denne gang valgt at give vinene point efter Robert Parker skalaen, som vi også bruger på vores anmeldelser.

Domaine De Sarret 2012

Vi starter aftenens smagning ud med denne friske, syreholdige og spændende hvidvin. En god starter til fest samt til at nyde alene. Den har en lækker aroma med ananas, mango og lime. En smule udfordrende og lang, harmonisk eftersmag. En helt bestemt god og anderledes hvidvin, der faldt i god smag hos os begge. 83 point. Pris: 69,75 kr.

Livio Pavese - Barbera del Monferato 2007

Dette er aftenens første rødvin. Farven er i den modne ende. Den står med brunlige toner. Duften er kraftig af moden frugt. Modne solbær og kirsebær dominerer, og gør duften fyldig. Selvom duften er kraftig, så er den i fin harmoni. Smagen er ligeledes fyldt med frugt. Igen er det solbær der kommer i tankerne, inden også rosinsmagen kommer frem. Vinen er rig på frugtsyre, mens taninerne er svage. Eftersmagen kommer med en mild smag knust peber. 82 point. Pris: 89,75 kr.

Bodega Monterebro - Joven 2011

Joven er en spansk klassifikation af vin, der ikke kræves lagring, men drikkes umiddelbart efter fremstilling. Det er unge vine, hvilket også kan smages i denne vin. Den er meget ung og lukket, tør og tanninpræget. Den har en svar duft af bær, men den er for ung til at byde på en fornuftig aroma. De mest udprægede aromaer er eftersmagens eg og brændt gummi. Denne vin er lavet på 85% Monastrell og15% Syrah, så jeg havde forventet en større frugtsmag med mere rustikke nuancer. Jeg er ked af at meddele dette, men vinen er ikke en stor nydelse. 75 point. Pris: 99,75 kr.

Domaine Font Clos 2010

Fransk vin fra Rohne distriktet. På trods af denne rødvin er fra 2010, så har farven toppet på det røde niveau og begyndt at gå mod de første brunlige nuancer. Duften udviser fransk kølighed, som man kender fra de gode Rohne vine. Man fornemmer også frugt og fad i duften. Når den lander i munden mærker man med det samme, at der er tale om en tør vin. Taninerne hiver i kinderne, mens man fanger smagen af tørret frugt som rosiner og svesker. 82 point. Pris: 149,75 kr.

Bodega Monterebro - Barrica 2011

Dette er storebroren til Bodega Monterebro - Joven 2011 med mere fadlagring. Her får man en flot mørk farve uden lilla nuance på trods af den unge alder. En let konsistens og lette gardiner, der er typisk ved unge vine. Vanilje viser tydeligt lagring på franske fade. Dette er en rigtig grillvin med både smag af ribs og frugtsyre. Eftersmagen har en medium længde. 83 point. Pris: 129,75 kr.

Castello di Regine 2004

Så landede aftenens ældste vin i glasset. Den kommer fra Umbrien i Italien og skabt på Montepulciano druen. Farven står let rødbrun i glasset, og har den glød en vin med lidt alder skal have. Den syner rigtig flot. Samtidigt prydes glasset med tykke gardiner, når vinen slynges rundt. Duften er spændende, for den er udfordrende. Den er yderst delikat, med et let krydret næse der fungerer super godt. Smagen er tør, og kinder tørres godt ud. Der er smag af lakridsrod og blomme. Og frugtsyren niveauet er højt, men passer harmonisk. Selvom denne vin har hele 9 år, så er vores vurdering at den først topper om 1-2 år. 86 point. Pris: 199,75 kr.

Fattoria Teatina - Jamé 2010

Den sidste rødvin kommer fra Abrozzo i Italien. Vinen er lavet på 100% Montepulciano, der har en meget mørk farve med lilla kant. En generelt mild smag med mere frugtsyre end garvesyre. Vi vurderer den til at have god lagringspotentiale. Den byder på fugtig skovduft og en dyb blommeduft samt en meget lukket og ensformig frugtsmag. Smagen er en anelse  bitter; dog ikke som brændt gummi eller brændt eg. Ved at lagre vinen i nogle år vil frugtsmagen åbne sig og vinen fremstå mere kompetent, for vinen mangler krydder - specielt hvid peber. 85 point. Pris: 199,75 kr.

Chateau Monbazzilac 2005

Så kom vi til aftenens sidste vin. Det er en fransk dessert vin, som har en fantastisk farve som bedst beskrives som guld. Den gyldne farve er super flot. Duften er kølig og fyldt med citrus. Den lander cremet i munden og fylder godt i munden. Man smager mandel og marcipan. Marcipanen kommer af den sødme som fylder munden helt op. Den virker lidt som noget man har smagt før, og lidt anonym i forhold til andre dessert vine. Den mangler en anelse syre til at udfordre lidt mere. 79 point. Pris: 198 kr.]]>
http://druerne.dk/2013/04/fransk-og-italiensk-vinsmagning-i-hedensted/feed/ 0
Stemningsbilleder fra besøg hos Skærsøgaard http://druerne.dk/2012/12/stemningsbilleder-skaersogaard/ http://druerne.dk/2012/12/stemningsbilleder-skaersogaard/#respond Sun, 02 Dec 2012 07:00:25 +0000 http://druerne.dk/?p=6099

Kim og jeg var for nyligt på besøg i Dons ved Kolding, hvor Danmarks første vingård, Skærsøgaard, blev opført for 14 år siden. Ejeren Sven Moesgaard tog os på en fin fortælling om hans udvikling gennem de 14 år, samt hvad vin betyder for ham. Sven er en hyggelig vinbonde, som virkelig nyder at fortælle om hans vine og produktions maskinel. Og han er fyldt med anekdoter fra hans liv og færden i vinbranchen. Danske vine har endnu ikke ramt supermarkederne, og derfor er det heller ikke den brede danske befolkning der har stiftet bekendtskab med disse. Og når man møder en der endelig har smagt en dansk vin, så rynker de nogle gange lidt på næsen. Vi fik lov at smage en på række af Skærsøgaards præmierede vine. Og endda også de nyligt guld medalje vindende vine. Og vi må sige, at vi blev positivt overraske over vinenes kvalitet. Her viser vi lidt stemningsbilleder fra vores besøg: [gallery type="rectangular" ids="6109,6108,6107,6106,6105,6104,6103,6102,6101,6100"]]]>
http://druerne.dk/2012/12/stemningsbilleder-skaersogaard/feed/ 0
Claudio Lenotti visits Vinoble Vejle in Denmark – part 2 http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-visits-vinoble-vejle-in-denmark-part-2/ http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-visits-vinoble-vejle-in-denmark-part-2/#respond Mon, 12 Nov 2012 21:53:12 +0000 http://druerne.dk/?p=5995 http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-visits-vinoble-vejle-in-denmark-part-2/feed/ 0 Claudio Lenotti besøger Vejle – del 2 http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-besoger-vejle-del-2/ http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-besoger-vejle-del-2/#respond Tue, 06 Nov 2012 08:30:29 +0000 http://druerne.dk/?p=5811

Vi fortsætte vores artikel om besøg hos Vinoble Vejle, som har inviteret selveste Claudio Lenotti fra Cantine Lenotti - producenten af 22 forskellige slags vine, hvoraf Vinoble har 10 i deres sortiment. Hvis du ikke allerede har læst første del af Lenottis besøg i Vejle, som består af vinsmagning, historiefortælling, viden om vin samt mange andre hyggelige ting, så skynd dig at læs det. Du får 5 bud på billige og gode kvalitetsvine. I anden og sidste del smager vi den lidt bedre (og dyrere) del af Vinobles Lenotti-sortiment. Her snakker vi både Ripasso, Super Veneto og Amarone! God læselyst! [caption id="attachment_5921" align="aligncenter" width="300"] Claudio Lenotti i en længere forklaring.[/caption]

2009 Ripasso Le Crosare

Denne Ripasso har jeg tidligere anmeldt med underoverskriften "En Ripasso til 129 kr?". Den smagte godt ligesom sidst jeg smagte den, og du får meget Ripasso for pengene. Jeg synes at du skal læse anmeldelsen for at få hele oplevelsen med, og for ikke at gentage mig, vil jeg blot skrive, at den helt klart er pengene værd. En tør smag med svesker og bær, og en duft af mandel, tørrede krydderier, peber og mørke bær.

Pris: 139 kr Karakter: 8/10 - godt køb!

2009 Massimo

Denne vin markedsfører Lenotti som værende flagskib (foruden deres Amaroner), så jeg var meget spændt på at smage denne. Den er let cremet med en let duft. Smagen er udpræget bær, syre og tanniner. En meget kompetent og balanceret vin. Faktisk aftenens bedste vin. Denne vin har vi også tidligere anmeldt, og anmeldelsen viser tydeligt at hvis Toscana har Super Toscanere, så må dette være en Super Veneto.

Pris:  150 kr Karakter: 8/10 - bedste vin!

 2007 Amarone Classico

Så kommer de tunge vine på bordet. Denne Amarone er kraftfuld af fed frugt med tanniner og godt med sødme og fin smag af svesker. Chokoladesmagen er lidt anonym. Samlet set en ganske udmærket Amarone, der har de rigtige kvaliteter. Jeg kunne dog godt tænke mig mere balance mellem sødme og syre.

Pris: 285 kr Karakter: 7/10

2007 Amarone Di Carlo

Nu smager man en stor Amarone. Prisen er også rykket et stykke op på skalaen, og til gengæld får du en røget smag af chokolade, mørke bær og gummi. En fed, intens og meget balanceret smag og struktur, der viser, at denne er virkelig en lækker mundfuld for Amarone-elskere. Sådan skal en rigtig Amarone smage!

Pris: 375 kr Karakter: 8/10

2010 ReCioto

Vi slutter aftenen af med en sød dessertvin, der fuldender en god aften. Den har en perfekt sødme og krydret smag og vil være perfekt til dessert. Prøv at servere denne som slut på en god middag, eller hæld den på risalamanden.

Pris: Karakter: 8/10

Jeg har nu gennemgået 10 af Lenottis vine fra den billige hverdagsvin til den gode Amarone. Det var tydeligt at smage forskel på de billige, de mellemdyre og de dyre vine. Og sådan bør det også være. Jeg synes samtidig at den røde tråd igennem alle vine var, at de er produceret for at blive nydt. De var ikke uden videre sofistikerede eller til den dybere analyse - de fleste bør drikkes inden for et par år. Og det er italiensk vin, når det er bedst. Hvis jeg skal udpege et par stykker, som gjorde det ekstraordinært, så må det helt sikkert være ReCioto og Massimo. Dessertvinen gjorde det ekseptionelt godt og vil være perfekt til risalamande. Den havde den perfekte sødme uden at være alt for sød. En stor oplevelse! Aftenens absolut bedste vin var Massimo. En lækker cremet konsistens med perfekt balanceret bær og krydret smag. Jeg var spændt på at smage Amaronerne, men idet jeg ikke er specielt vild med disse bombastiske vine, var jeg ikke uden videre på samme niveau som med Massimo. Dog skal det nævnes, at specielt Amarone Di Carlo er klasser bedre end de billigere Amaroner, du kan finde på tilbud i nærmest alle butikker. Man skal uden tvivl op i denne prisklasse for at få den velkendte smag. Det var en stor oplevelse at smage disse vine sammen med producenten, hvor man blev introduceret for produktionen og de tanker, der lå bag disse 10 flasker. Der blev stillet en masse gode spørgsmål, og samlet set gav det en meget større forståelse for smagen.]]>
http://druerne.dk/2012/11/claudio-lenotti-besoger-vejle-del-2/feed/ 0