Karakter – sådan bedømmer vi

Karakter   sådan bedømmer viTidligere blev vores vinanmeldelser afsluttet med en pointfordeling i form af en procentsats. Vi brugte en 20-pointskala udviklet af UCD (University of California at Davis), hvor 10 egenskaber får en karakter, som samlet set giver en score på mellem 2 og 20 point. Den omdannede vi til en procentsats.

Denne karakterskala har flere ulemper end fordele – det viser vores erfaring. Der er ikke helt samme pointfordeling som Parker Point, og dette giver mindre mulighed for at sammenligne med andre vinanmeldelser.

Vi har derfor valgt at droppe vores daværende pointskala til fordel for Parker Point, hvor vinen bliver tildelt mellem 50 og 100 point. På den måde vil du kunne sammenligne vores karakter med andre vinanmeldelser, og hvis du er vant til at læse Parker Point, giver dette mere mening.

Parker Point

96-100 En ekstraordinær vin med dyb og kompleks karakter, der har alle de egenskaber en klassisk vin bør have
90-95 En fremragende vin med exceptionel kompleksitet og karakter. Kort sagt en fantastisk vin!
80-89 En vin over gennemsnittet, der viser forskellige grader af finesse og smag samt figur uden nogen mærkbar fejl
70-79 En gennemsnitlig vin som dog er solidt lavet. En enkel og uskadelig vin!
60-69 En vin under gennemsnittet med mærkbar mangler såsom overdreven surhedsgrad og/eller tannin, mangel på smag eller eventuelt forkert aroma eller smag
50-59 En uacceptabel vin

Den gamle pointskala

80-100% Fejlfri vin med fremragende egenskaber
60-79% Standardvin med hverken fremragende egenskaber eller defekter
40-59% Acceptabel vin med tydelige mangler
30-39% Dårlig vin som skuffer
1-29% Kan ikke defineres som vin – intet godt overhovedet

Denne score er baseret på vinens rene kvalitet uden hensyn til pris, forhandler, yndlingsdruer eller andre præferencer. Idet mange af vores læsere gerne vil vide, om vinen er god til prisen, har vi tilføjet et kvalitetesstempel, så du kan se, om vinen er pengene værd.

Karakter   sådan bedømmer vi