Forside » Anmeldelser af vin » Pinot Gris fra Alcase – vi tester Horcher
Pinot Gris fra Alcase – vi tester Horcher

Pinot Gris fra Alcase – vi tester Horcher

Domaine Horcher er en fransk vinproducent fra Alsace, der producerer hvidvin, rødvin og mousserende vin. Her i midten af den lille kommune Mittelwihr (ca. 800 indbyggere) holder Domaine Horcher til. Kun 28 km vest for grænsen til Tyskland bliver der produceret Sylvaner, Pinot Auxerrois (en variation af Pinot Blanc), Pinot Gris, Pinot Blanc, Riesling, Gewurztraminer, Pinot Noir, der bliver produceret i 3 kvaliteter. Denne Horcher Pinot Gris Tradition 2016 er af basisserien, der normal skal drikkes inden for 4-5 år. De producerer også serierne Sélection og Prestige, der egner sig til hhv. 5-7 år og 15+ års lagring.

Horcher - Google Maps

Domaine Horcher – et familiefirma

Horcher er nu i 4. generation, hvor Alfred Horcher (1900-1950) startede firmaet op. Han startede med 1 ha jord og var en af de første til at modtage en guldmedalje i den franske konkurrence Concours de Paris, der er en konkurrence under ministeriet for landbrug og fødevarer. Som sagt er firmaet nu i 4. generation og udover at have introduceret mousserende vine, kører firmaet stadig videre i Alfred Horchers ånd.

Siden 1920 og til i dag anvendes trætønder fra 1899 og temperaturstyrede ståltanke. Druernes presses hele i en pneumatisk presse. Denne proces bruges for at undgå knusning.

Horchers vinmarker er spredt i 6 kommuner: Mittelwihr, Bennwihr, Riquewihr, Bebleheim, Ammerschwihr og Colmar. Firmaet ejer over 40 jordstykker, der er en geologisk mosaik af jordbund. Fra kalkholdige jord til ler, granit eller skiferjord. Ud fra disse forskellige jordbunde bliver der produceret forskelligartede vin af flere typer.

Horcher Pinot Gris Tradition 2016

Horcher Pinot GrisFaktisk troede jeg at jeg havde bestilt et par kasser Riesling fra Horcher, men på vej hjem i bilen blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde sat kryds det forkerte sted, og kom hjem med Pinot Gris i stedet for. Øv, men Pinot Gris er jo heller ikke værst.

Pinot Gris er den hvide mutation af Pinot Noir, der er kendt i Italien som Pinot Grigio. Druen overtog førstepladsen som den mest plantede hvidvinsdrue i starten af 2000-årtiet, hvor Chardonnay blev skubbet ned på andenpladsen. Pinot Gris er helt klart den største drue i Alsace, hvor Horcher Pinot Gris Tradition også komme fra. Druen startede i Bourgogne, hvor den blev blandet i de røde Bourgognevine for at tilføre blødhed og syre. I dag bruges den mest alene og Tyskland og Italien har plantet mere Pinot Gris end Frankrig.

Denne Pinot Gris fra Horcher er en ung basisvin med en klar, strågul farve. Den dufter af asparges og artikok, og smagen er syrlig med en let sødme. Den er cremet i smagen med en eftersmag af grape og med en let parfumeret smag af roser.

Vinen er købt direkte hos Horcher, og jeg kan ikke huske prisen. Vinen har meget almindelig og hverdagsagtig, så forvent ikke noget vildt og voldsomt. Den er dog, som hverdagsvin, god og forfriskende. Jeg har en del liggende nede i kælderen, og gennem sommeren bliver denne serveret mange gang ude på terrassen.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 194 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: