Forside » Anmeldelser af vin » Mørk som natten: Colinas de Uruguay – Tannat 2015
Mørk som natten: Colinas de Uruguay – Tannat 2015

Mørk som natten: Colinas de Uruguay – Tannat 2015

Vinteren er stadig over os, trods kalenderen nu viser Marts. Men selvom der kæmpes med både at nå familie, arbejde, fritid og snerydning alt imellem, så skal der også være tid til at smage lidt vin. I sidste uge faldt jeg over rodekassen i den lokale SuperBrugs i Løsning for at se om der var noget spændende jeg ikke havde hørt om eller prøvet før. Velvidende at det ikke er mange penge for en flaske, og men alligevel et prisleje mange supermarkeds shoppere er villige til at betale for en flaske rødvin til fredags bøffen.

Der var mange i butikken der lige skulle snuse kassen igennem og se om de kunne gøre nogle fund. Så jeg blev nød til at tage chancen og hive én med hjem. Tænker at det nok ikke er de mest spændende vine der lander med orange mærkat mærket op med 39,00 kr. Så Colinas de Uruguay Tanat kom i vognen.

Tannat

Colinas de Uruguay kommer som navnet antyder fra Uruguay. Tannat er nok ikke en drue mange har hørt om. Også første gang vi stifter bekendtskab med den her på druerne.dk. Man finder den typisk i Sydamerika, men også i Frankrig bruges den. Dog bliver den i Frankrig kun brugt som blandings drue til fx. Cabernet Sauvignon. Men de fleste vine baseret kun på tannat finder man i Argentina og Uruguay, selvom de også her i fåtal. For tannat er kendt for at have højt tannin indhold, og  dermed ikke særlig velegnet som alene drue. Men i Uruguay og Argentina er det alligevel lykkedes en række producenter at tæmme den.

Den er mørk og kraftig i glasset, nærmest som solbærsaft. Den afsætter masser af farve på kanten glasset. Duften er lidt lukket fra starten, men slyng den godt rundt i glasset eller lad den stå med stor overflade og ånde i 30 minutter, så åbner den sig yderligere op. Duften er ikke kraftig, men giver alligevel en ganske tæt fornemmelse af mørke bær flankeret af sort peber og lakrids. Hvis man fik den blindt, så kunne den godt minde lidt om en tilbageholdende merlot vin fra disse kanter.

Smagen har udpræget bitterhed som sættes i spil med syren. Balancen for den til være behagelig. Hvad den holder sig tilbage på i styrke i duften, giver den tilbage i smagen. For den er til den kraftfulde side. Jernholdig, fyldt med mørke bær, blommer samt lakrids igen, inden du når til den kortvarige marcipan ligende eftersmag. For selvom druen burde give høj niveau af tannin, så har producenten formået at holde den i skak, men desværre også gøre eftersmagen kort.

Det er ikke nogen stor vin, hvilket jeg heller ej forventede til den lette pris af kun 39,00 kr på bud. Men skal også siges at der som heller ikke er noget ubehagelig ting at sige. Ikke andet end den måske ikke er den mest spændende vin at gå på opdagelse i, men til hverdags vin eller som madvin, gør den sig ganske fint.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 218 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: