Forside » Anmeldelser af vin » Test af Champagne: Brimoncourt eller Larmandier-Bernier
Test af Champagne: Brimoncourt eller Larmandier-Bernier

Test af Champagne: Brimoncourt eller Larmandier-Bernier

Endnu en test af vin fra Winefamly. Denne gang kigger vi på Champagne. To forskellige type op imod hinanden. Brimoncourt mod Larmandier-Bernier. Hvilken er bedst? Almindelig Champagne eller Blanc de Blancs? Og er der stor forskel?

Spørgsmålene er mange når det handler om Champagne – nogle vil have sødme, andre syre. Og så er der dem, der ikke bryder sig om fransk boblevin – de vil hellere have spansk eller italiensk. Gerne halvsød/-tør. Uanset om du er til det ene eller andet, så kan vi vel blive enige om, at bobler er festlige at drikke. Om det er uformelt en onsdag eftermiddag på terrassen eller formelt nytårsaften, hvor langt de fleste indtager denne gudedrik som den eneste dag i året.

Test mellem Brimoncourt og Larmandier-Bernier

Da jeg synes at der er stor forskel på Champagne og alle de andre, bad jeg Winefamly udvælge to Champagner til sammenligning for at finde frem til forskellen mellem to mærker. Vi blev også hurtigt enige om ikke at vælge de sædvanlige mærker som Bollinger, Moët eller Pol Roger. Winefamlys lagerchef valgte derfor Brimoncourt og Larmandier-Bernier. Spændende! Nu skulle vinen matche julemiddagen bestående af flæskesteg med hvide og brunede kartofler, rødkål og det sædvanlige juletilbehør.

Larmandier-Bernier Longitude Premier Cru

Pris: 272,36 – normalpris 419 kr.Champagne Larmandier-Bernier

Lavet på 100% Chardonnay. En Blanc de Blancs Champagne, der overraskede på godt og ondt. For det første overraskede den “mørkere” smag i en Blanc de Blancs og for det andet endte vinen med at skuffe. Mere om det lige om lidt.

Larmandier-Bernier blev åbnet og næsen byder på prikkedende fornemmelse, en lukket duft, grapefrugt, lidt mørk og dyb  i duften og farven end Brimoncourt, hvilket forvirrede lidt. Kroppen havde godt med bobler, der fylder munden, mellemlang eftersmag, lækker smag med sødme fra moden pære. Alt dette var lækkerier for ganen og næsen.

Der hvor vinen skuffer var den lidt skæve smag med mad, den smagte ikke som Blanc de Blancs og den havde en bitterhed sammen med maden.

Larmandier-Bernier Longitude Premier Cru scorede 90 point.

Brimoncourt Brut Regence

Champagne BrimoncourtPris: 196,95 kr – normalpris 350 kr.

En “almindelig” Champagne lavet på 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Den almindelige slags, der passer de flestes menneskers smag. Lige præcis denne Champagne kunne forveksles med en Blanc de Blancs pga. det høje syreniveau. En vin der blev bedre og bedre for hvert glas.

Næsen byder på lime, hø, få bobler og grøne æbler. Der var dog få bobler i glasset. Kroppen er syrepræget med sødme i eftersmag. En lang, frisk eftersmag af lime – smager som den rene vare. Jeg blev dog forvirret af syren – var Pinot til stede? Ikke at det er et problem – det var blot forvirrende. Skal man sammenlign med Brinoncourt med Larmandier-Bernier passer denne bedst til maden.

Brimoncourt Brut Regence scorede 91 point.

 

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 191 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: