Forside » Anmeldelser af vin » Intens julevin fra Winefamly: Domaine Clarendon Grenache 2015
Intens julevin fra Winefamly: Domaine Clarendon Grenache 2015

Intens julevin fra Winefamly: Domaine Clarendon Grenache 2015

Dette er tredje julevin i vores søgen efter julevin 2017. I dag skal vi kigge på et alternativ til den danske julesmag. Danskerne vælger mange gange en norditaliensk flaske til at følge anden eller flæskestegen ind på det flot dækkede bord juleaften. Vi tager en tur hele vejen til den sydlige halvkugle for at besøge Australien. Her finder vi Domaine Clarendon Hills.

Australien er kendt for sine varme og kryddere Shiraz-vine, som fås i alt fra de voldsomt bombastiske til de mere elegante af slagsen. Mange kender nok eller har hørt om Mollydooker, som leverer farverige flasker med powerfyldt indhold. Nok lige voldsomt nok til julemaden. Så derfor rigtig spændende at se hvad denne Clarendon Grenache kan byde ind på.

Grenache

Grenache-druen bruges kun i omkring 1% af de vine der produceres i Australien, og er mere udbredt i både Spanien og Frankrig. Men spændende at se hvordan den gør sig på de sydlige breddegrader.

Flasken er en af de tungeste jeg har haft i hånden det seneste stykke tid. Tunge flasker er typiske for fx de tunge Amarone. Men den slår klart den amarone jeg anmeldte fornylig… i vægten.. men lad os se om duft og smag også kan klare den fede julemad.

Den tørre julevin med kant

Trods forholdsvis ung alder har den en blodrød farve med et let brunligt skær. Gardinerne hænger farvet på glassets sider, som tegnet på at der er sukker og dermed sødme.

Duften er varm og tung, hvor tanker mod jord og skov kommer hurtigt i sindet. Og jeg elsker når duften går den vej, den får tankerne over mod de franske Grenache-varianter.

Når man så smager på den, finder man hurtigt ud af, hvad der netop denne flaske fra Winefamly til en julemad venlig flaske. Den er fyldt med frugtsødme og syre, som kan holde den fede mad i skak. For den sparker afsted fra første mundfuld. Den har smag af modne blommer og gingerol. Gingerol er det stof og smagstræk du kender fra både chili og ingefær som den let skarpe kant. Det klæder vinen godt med lidt kant til let pebrede krydderiet. Alt i alt er smagen det jeg vil kalde elegant, for den hænger flot sammen, og jo mere luft den får, jo bedre bliver den.

Men bemærk også at denne flaske Clarendon Grenache er en tør vin. Markant mere tør end fx Amarone. Det klassiske sug i kinderne er tilstede. Dog glemmer man dem lidt ved anden mundfuld, samt når den får lov at ilte.

Så er du til en julevin de gerne må have lidt kant, så er denne et rigtigt godt bud. For den kan stå distancen til båd and og flæskesteg. Men husk lige på om alle dine gæster er til en tør vin. Du vil opleve et godt alternativ til fx Amarone, og en vin som vil udvikle smagen som aften går fremad.

Konkurrencetid

Normalprisen er 350 kr pr flaske, hvilket jeg mener er rigtig fornuftigt. Men kast 75 kr efter Winefamly for et månedsabonnement (husk de første 14 dage er gratis), så kan du købe denne flaske til kun 165,92 kr. Så allerede ved første flaske du putter i kurven er abonnementet tjent hjem igen.

Husk at vi lige nu har gang i en konkurrence, hvor du kan vinde 6 flasker fantastisk vin. Læs her hvordan du deltager. Og du er velkommen til at smide ekstra lodder i puljen ved at deltage på alle vores sociale kanaler.

Til sidst får du links til vores øvrige julevine:

Næste julevin bliver Chateauneuf Du Pape 2014 fra Clos Saint Michel, som du kan finde online her på druerne.dk d. 17. december.

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 218 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.