Forside » Anmeldelser af vin » Cuvée Superior Alstrup 3 – Skøn dansk vin
Cuvée Superior Alstrup 3 – Skøn dansk vin

Cuvée Superior Alstrup 3 – Skøn dansk vin

Alstrup 3Sidste sommer gik sommerhusferien til Samsø. En skøn dejlig ø, hvor vi var heldige at solen og vejret var godt med os. Inden vi tog afsted, havde jeg opdaget en spændende vingård i Alstrup, som jeg gerne ville nå at kigge forbi. Og som tænkt, så gjort. Læs om besøget her. Men nu er blevet tid til at se nærmere på den flaske jeg fik snuppet med hjem.

Alstrup 3 Cuvée Superior fik jeg anbefalet først at åbne her i starten af 2015. Stig fortalte, at den her skulle være drikke moden . Så af med proppen og i glasset med den, for at få smag for sagen. Stig kunne yderligere fortælle, at største delen af hans kunder var tyskere. Og der iblandt mange gengangere fra år til år. Så hans lager kunne hurtigt blive tømt, når turistsæsonen åbner.

Den er mørk og tæt på sort i glasset med et kraftig lilla skær, som man typisk ser på unge vine. Duften kommer kraftig op af glasset med det samme. Der er solbær og mørke frugter i duften. Samt en anelse bittre toner, som er med til at gøre den interessant. Rondo druen ligger forholdsvis tæt på Merlot. Oog i denne Alstrup 3 er der iblandet 18% Regent, som er med at ændre på Rondo’ens rene karakter og lidt ensartede karakter.

IMG_6452Cuvée Superior Alstrup 3 er både kraftig i duft, men også smag, kva rondo druens egenskaber. Regent druen giver vinen mere balance og åbner en bredere smagnuance. Den er frugtrig og har en flot syreniveau, som giver den friskhed. Frugten er mørke bær med lidt bitre noter, som holder syren i balance. Den kraftige frugtsmag fremmaner også en smule sødme, som bidrager til bedre sammenhæng.

 

IMG_6426Faktisk er det en af de bedre danske vine jeg har haft muligheden for smage. Og for en pris for kun 125,- kr flasken. Dermed er det et super køb, hvis man vil prøve dansk vin. Selv fruen som normalt ikke er så vildt med vin, kunne faktisk lide den.

Hvis turen går til Samsø til sommer, så kig ind forbi Alstrupvin i Alstrup. Besøg den hyggelige vingård, som er omkranses af vinstokke. Få en snak og rundvisning af Stig. Det kan klart anbefales.

 

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 218 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.