Forside » Anmeldelser af vin » Kedelig Ripasso Passonero 2011
Kedelig Ripasso Passonero 2011

Kedelig Ripasso Passonero 2011

Når der er bøffer på bordet, så skal der da et godt glas vin med på vejen. Men lad mig blot sige det med det samme: ak hvor blev jeg skuffet over dagens vin.

Det er Vini S.C.I.C. Srl. Passonero Ripasso fra 2011, som jeg har kigget nærmere på. En vin som jeg fik foræret i sommers. Jeg har sporet den til at blive solgt via SuperBrugsen til ca. 50 kr. Det er Vivino app’en der fortæller det. Mens jeg har fundet den via websøgning hos Norton Vine til 74 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker.

Lad os hoppe direkte i glasset, og se på farven. Ved første øjekast syner den fin mørk, men holder man den op mod lyset, kan man se at det ikke helt holder vand. For farven bliver letter gennemsigtig og meget lyserød i kanten. Normalt ser man en ripasso give lidt mere dybde i farven, dog uden at komme helt op på samme niveau som en fuldblods amarone. Gardinerne er lette og hænger flot uden de store løbere.

Duften er lettere tilbage trukket, men virker mørk og moden til den kølige side. Dog kunne jeg godt forvente en lidt mere åben duft fra ripassoen, men det formår Passenero Ripasso ikke at ramme helt.

IMG_2676

Når vinen rammer tungen, fanger man skævheden. Det første jeg fanger er, at den føles udvandet i munden. Nærmest fortyndet lidt. Selvom om den som sådan, har grundtonerne af en god ripasso. Den har de mørke modne smag af blomme, lidt bitre kirsebær. Det tegner sig ganske godt. Dog lige bortset fra den lidt tynde smag. Men så kommer eftersmagen bragende ganske ufortyndet. En stærk peberkant rammer, dog heldigvis uden de helt skarpe kanter, men nu stadig meget voldsom. Og det for igen tankerne tilbage på om den er fortyndet lidt med vand. Altså bare lige for at dæmpe en ellers voldsom eftersmag. For eftersmagen holder længe omend den er simple og ensformig pebret.

Alt i alt ikke lige den vin jeg ville sætte på bordet til den fede juleand. Selvom mange nok vil anbefale en ripasso eller amarone hertil, så bør man gå uden om denne. Men bare rolig, vi skal nok komme med lidt anbefalinger til julemaden inden længe.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 214 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: