Forside » Anmeldelser af vin » Copa Sabia Cava

Copa Sabia Cava

Vi har fået tilsendt Copa Sabia, der er en mousserende vin fra Bodega Pere Ventura i Spanien. På Flaskeposten.dk beskrives vinen som en “dejlig Cava fra Catalonien. Lavet på Champagne metoden.” Derfor er det med spænding og store forventninger, at vinen bliver åbnet for at se, om den vil være pengene værd.

En cava med masser af syre og en god fylde

Duften er mild af æble, hø og citrus. Ikke en stor mundfuld, men skum fylder munden flot ud og kompenserer for den milde smag. Syreniveauet er dog dejligt højt, og det kan tydelig smages, at sukkerniveauet er lavt. Den har en kort eftersmag, men er meget traditionel med en gylden farve og den genkendelige duft og smag af citrus, æble og hø. Den er luftig i munden og med lavt sukkerniveau samt højt syreniveau og den korte eftersmag virker den ganske fornuftig. Det er med til at gøre den nemt drikkelig.

Copa Sabia Cava

Duft og smag hænger fint sammen, og ingen fejl af spore. Men mere end det byder den desværre ikke rigtig på. Den er enkel og simpel, og desværre ikke en oplevelse man husker længe, da den let glider ind i mængden af lette cava’er. Derfor ender vi også kun på 83 parker point. En af årsagerne er trykket i flasken, der ikke ligger meget højt. Hvor Champagne har et tryk på 6 bar, leverer denne maks 4 bar – og det fornemmes at være lavere. Dette bidrager til en mere mild fornemmelse i oplevelsen.

Forskellen mellem cava og Champagne

Udover prisen er forskellen mellem rigtig Champagne og cava ikke så stor – på papiret. Cava er spansk mousserende vin, hvor en stor del bliver lavet på champagnemetoden. Det startede i Catalonien i 1970’erne, hvor navnet Champaña blev ændret til cava, der betyder kælder. Den første producent af cava lavet på champagnemetoden, der er registreret i historiebøgerne, er Raventos. Derefter fulgte Freixenet trop, og disse to firmaer er i dag de klart største på markedet.

Den mousserende vin vi kender i dag blev opfundet af franskmændende. Rygtet om at munken Dom Perignon opfandt Champagnen er ikke sandt. Dom Perignon udviklede visse teknikker i 1600-tallet til dyrkningen af stille vine. Efter hans død valgte efterfølgeren Dom Grossard at pynte på historien om at Dom Perignon var opfinderen.

IMG_1225

Cava er lavet på druerne Xarel-lo, Parellada og Macabeo, og dette er selvfølgelig også tilfældet med Copa Sabia. Den koster normalt 89 kr, men er på tilbud til 69 kr. Til den pris får du en god og tør mousserende vin med de helt rigtige kvaliteter.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 184 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: