Forside » Anmeldelser af vin » Lake Chalice Pinot Noir er en ærlig og åben rødvin
Lake Chalice Pinot Noir er en ærlig og åben rødvin

Lake Chalice Pinot Noir er en ærlig og åben rødvin

Nogle gange får man blot lyst til at nyde et godt glas vin. Bare sådan ud af det blå. En sådan dag havde jeg for nyligt, hvor jeg blot hev flasken ud af skabet og poppede skruelåget af. Og så er vi igang. Derfor bliver det også blot lige en hurtig anmeldelse i dag.

IMG_9403Lake Chalice Pinot Noir 2012 fik jeg hjem fra Løsning Vin, da jeg var så heldig at vinde en Facebook-konkurrence hos dem. Prisen hos Løsning vin er 169 kr.

I glasset ser man straks at det er en ren Pinot Noir. Lidt mørkere end almindelig Bourgognefarve med transparente tendenser. Gardinerne er lette men hænger flot og stabilt på glassets sider.

Der er masser af frugt i duften. Som at bevæge sig ud i de vilde bærbuske i skoven, når bærene dufter modne. Især solbær træder frem sammen med lidt skov og stald. En dejlig duft, som passer fint til en vin med Pinot Noir-druen.

Smagen er forholdsvis kraftig af en Pinot Noir. Måske kan det skyldes at den stadig er ganske ung, og måske lige mangler at ligge et år eller to før den skal drikkes. Det gør sig nemlig også gældende når man kigger på syreniveauet. Den har nemlig en flot syre, som dog lige er en anelse for skarp.

Men den er delikat i sin smag. Lake Chalice har en flot krydret kant, som lægger sig rundt om tungen. Solbær og lakrids rammer midten af tungen, og giver sammen med den flotte syre en fin oplevelse fra en New Zealansk Pinot Noir.

Lake Chalice er derfor en skøn nydelse som klart kan anbefales.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.


Jeg har skrevet 217 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: