Forside » Anmeldelser af vin » Unanime fra Santa Ana – Argentina når det er godt
Unanime fra Santa Ana – Argentina når det er godt

Unanime fra Santa Ana – Argentina når det er godt

Unanime sælges i Coop, hvor Kvickly Vejle har bedt os anmelde denne argentinske rødvin. Det er en vin fra Mendoza-området med en forholdsvis høj alkoholprocent på 14,5 og godt med varme i smagen. Den er lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 25% Malbec og 15% Cabernet Franc, hvor druerne er håndplukkede og lagret i 20 måneder i nye franske fade. Det plejer at give et godt syreniveau.

De argentiske vine er normalt meget mørke grundet den høje placering af marker i bjergene (500-1.500 meter over havet). Masser af sol i Mendoza giver nemlig druer med en tyk skal. Det giver tilsammen en mørk farve. Rent smagsmæssigt burde der være stor forskel fra mark til mark, idet området er en tredjedel større end Bordeaux. Man har (desværre) valgt at alle vine fra Mendoza skal have mere folkelig appeal med masser af farve, frugt og fylde. Derfor finder du ikke meget megen vin, der fokuserer på oprindelsesstedet (også kaldet goût de terroir). Elsker du dog farve, frugt og fylde finder du dig hurtigt til rette i Mendoza!

Nu hvor fakta er kommet på bordet, vil jeg fokusere mere på de bløde værdier – smagen og duften. Her har vinen nemlig sin absolut styrke.

Siger du Argentina siger jeg Malbec. Halvdelen af verdens produktion af Malbec kommer fra Argentina. At Unanime er iblandet Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc gør kun vinen mere spændende. Cabernet Sauvignon tilfører tannin og solbærsmag, og Cabernet Franc tilfører tannin og parfumeret smag. Det giver tilsammen en god blanding, der kan beskrives således:

UnanimeHer sidder jeg med et glas af den mørke type, der er ugennemsigtig. En lyserød kant, der meget hurtigt transformerer sig til en yderst mørkerød farve inden ved kernen. Ikke sort som Shiraz, men idet vinen er lavet af Cabernet Sauvignon, Malbec og Cabernet Franc, byder Unanime på en mørkerød farve. Når jeg slyngrer vinen rundt i glasset fremkommer tynde gardiner, der længe bliver siddende lige så fint.

Unanime har en kraftig duft af mørke bær, eg og tobak. Godt forenet og komplimenteret af kraftig krydring af sort peber. Smagen er lækker sommervarm og med et fint niveau af frugtsyre, er denne ikke blot letdrikkelig – den efterlader indtryk og vil være spændende at servere for gæster her til sommer på terrassen. Den er godt krydret med fokus på frugten – som argentisk Mendoza-vin er verdenskendt. Og lige præcis derfor vil vinen være et hit i sommervarmen.

Tak til Kvickly Vejle for at levere vinen til anmeldelse.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 194 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.