Forside » Handel » Sådan finder du den rigtige julevin i Kvickly

Sådan finder du den rigtige julevin i Kvickly

Hver søndag i advent bringer vi en ny guide til hvordan du køber din julevin. Vi kigger på faldgruber, gode tips, almindelige kendetegn, sammensætning med mad og tradition og fornyelse.

De fleste danskere spiser klassisk julemad med and, flæskesteg eller/og medister. Dertil både surt og sødt. I denne guide tager vi udgangspunkt i gennemsnitsdanskerens julemiddag, og vores anbefalinger vil derfor være klassiske men sikre valg til maden.

Det er 1. søndag i advent og tid til 1. del af vores juletema: “Køb den rigtige julevin”. I denne guide tager vi udgangspunkt i en af danskernes foretrukne indkøbskæder: Kvickly.

Coop er Danmarks største vinhandel, og størstedelen af julevinen købt af os danskere sker i ugerne op til jul. Når du skal finde frem til hvilken julevin du skal sætte på bordet eller medbringe, hvad er så mere oplagt end at tage udgangsspunkt i netop den forretning, som har rigtig mange kunder, der køber samtlige varer til juleaften et og samlet sted?

Vi tog derfor kontakt til Kvickly Vejle, der ligger i indkøbscentret Bryggen. Vi fik en snak med vinmanden, der sørger for at rådgive og henvise kunderne til netop den vin, som de står og mangler. Kvickly Vejle er ikke meget anderledes end de fleste andre Kvickly-forretninger rundt om i landet, men idet forretningen er begyndt at fokusere på luksus- og topvine, er det optimalt for en vinnørd at besøge netop denne forretning.

Den rigtige julevin kan være meget individuel, men uanset hvilken type du normalt vil sætte på bordet, er du nødt til at kigge på de 5 grundsmage, som vinen skal komplimentere:

  • Surt
  • Sødt
  • Salt
  • Bittert
  • Umami

De fire første grundsmage har du styr på, men umami kan være lidt mere unuanceret at beskrive. Hvor surt kan komme fra rødkål, sødt fra brunede kartofler, salt fra kødets skind og bittert fra peber, beskrives umami som Det Tredje Krydderi med beskrivelser såsom velsmagende, mundfylde, tilfredsstillende, kød- og bouillonsmag. Udover disse grundsmage skal du tænke på den fede smag fra kødet.

Derfor skal vi vælge en vin, der kan komplementere og ikke ødelægge smagen af mad. Vælg derfor en vin med:

  • Høj alkoholprocent for at stå imod den fede smag.
  • God sødme for at passe til de brunede kartofler eller saucen.
  • Tanniner for at den fede smag ikke tager overhånd.
  • Godt med frugtsyre så rødkålen eller asierne ikke bliver for domimerende.

Kvickly byder på masser af muligheder for at din juleaften bliver perfekt. Om du vælger Sydafrika, Frankrig, Italien, Spanien, Australien eller et helt andet land, så finder du såvel billige som dyre vine samt lige noget efter din smag. Du har måske en vin, producent, land eller type, der er din yndling. Det er derfor helt op til dig, om du vil have Amarone, australsk, Chateneuf-du-Pape, Rhône eller noget helt andet. Huske dog at bruge ovenstående tips, når du står i butikken og vælger.

Vi har udvalgt 3 vine i 3 forskellige prisgrupper fra 3 forskellige lande. Læs om dem på næste side.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne – samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.


Jeg har skrevet 187 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: