Forside » Anmeldelser af vin » Rhone hvidvin fra M. Chapoutier – god til julen?

Rhone hvidvin fra M. Chapoutier – god til julen?

IMG_1542Som opfølgning på mit indlæg om YouGovs rapport om danskernes indkøbsvaner, er jeg nået til hvidvinen. Nåede du ikke at læse mit indlæg om rødvinen fra Kjær & Sommerfeldt, kan du stadig nå det endnu. Det vil være godt at starte med at læse om rødvinen, eftersom danskerne er typiske rødvinsdrikkere. Vi bruger helst alle vores vinpenge på rødvinen og glemmer helt de andre typer. Derfor bliver det spændende at smage på La Ciboise Blanc.

Som der også står i YouGovs rapport, vil danskerne helst bruge pengene på rødvin og hvidvinen bliver enten overset eller betalt så lidt for i forhold til rødvinen, at det ikke er værd at drikke. Det er synd, for mange gange vil en hvidvin passe bedre på danskernes smag og stemning.

Inter Rhone, der repræsenter Rhônedalens vinfirmaer, har fået Kjær & Sommerfeldt til at sende denne hvidvin. Som man kan se på etiketten, kommer den fra samme producent som rødvinen – M. Chapoutier. Rødvinen fik 83 point, der er en fornuftig karakter, og taget både pris og producent i betragtning, forventer jeg at hvidvinen ligger ca. samme sted.

Anderledes vin

IMG_1539-2La Ciboise Blanc har en lysgul farve, der virker meget ung. Den er meget tynd og gennemsigtig med en blank overflade. Den har et fint sukkerlag, hvilket bl.a. kan ses ved at gardinerne bliver siddende på kanten af glasset ved slyngning. Udseendesmæssig kan jeg ikke placere druer, og der hjælper heller ikke at dufte den. Den har en smag duft af hø, sødme, parfume og milde blomster. Smagen er derimod helt anderledes. Den starter med en lidt bitter smag, der er svær at definere. Den er bestemt ikke behagelig dog heller ikke ubehagelig. Den er mere… anderledes. Den del ændrer sig heller ikke efter nogle dage på flaske. Ellers byder La Ciboise Blanc på en kort eftersmag med et fint sødmeniveau, hvor vinen viser mere sødme end friskhed. Smagen af frugtsyre sidder i munden i ca. 10 sekunder, hvorefter den forsvinder med resten af vinen. Sådan meget pludselig.

Umiddelbart er denne en terrassevin, der vil have det lidt sværere at matche til mange madretter. For at svare på spørgsmålet i overskriften: Nej, ikke umiddelbart. Den er for nem og ligefrem til danskernes juleretter. La Ciboise Blanc er lavet på druerne Grenache Blanc, Vermentino, Ugni Blanc og Roussanne, og denne blanding gør vinen lidt speciel – på både godt og ondt. Den er ung og nem at drikke men samtidig svær at parre sammen med andre vine og madretter.

IMG_1563

Tak til Kjær & Sommerfeldt og Inter Rhône for fremsendelse af denne vin.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne – samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.


Jeg har skrevet 187 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: