Forside » Tema » Hvilken vin skal jeg vælge til middagen?

Hvilken vin skal jeg vælge til middagen?

Hovedret: Palazzo Mio Rosso

Palazzo Mio RossoI Italiens sydøstlige del af landet finder vi Apulien (eller Puglia på italiensk), hvor dagens vin til hovedretten skal findes. I denne region finder vi desuden den spændende drue Negroamaro. Palazzo Mio Rosso er en frugtrig vin lavet på netop denne drue sammen med Primitivo og den toscanske Sangiovese. Hvor sidstenævnte drue har en lys rød farve konbineret med mildt niveau af tanniner og højt syreindhold, leverer Primitivo en masse frugt og krydderier. Til sidst byder Apuliens drue Negroamaro på en varm og stor smag af frugt og skovbund samt en lækker struktur af tanniner. Samlet set har Palazzo Mio Rosso både frugt, sødme, syre og tanniner, så det bliver spændende at smage på denne vin.

Jeg er vild med vin fra det sydlige Italien, for mens medierne har stor fokus på det nordlige og midtitalien, er det sjovt at smage den sydlige del af landet. Bevares, det nordlige Italien udfordrer både kendere og ganen, men en god Primitivo eller Nero d’Avola er lækker, når den produceres med omhu. Og specielt Apulien har en spændende historie, for før vinlusen hærgede regionen i det 19. århundrede, var vin derfra meget populært. Efterfølgende blev området primært kendt for elendig bulkvin, men eftersom produktionsomkostninger har været meget lave, har regionen modtaget masser af kapital, og nu bugner Apulien med lækker, elegant og prisvenlig vin, som har sat regionen på verdenskortet – igen.

Billig og god til italiensk mad

Palazzo Mio Rosso er en billig rødvin, der byder på meget mere end de sølle 48 kr, som vinen koster. Den er delvist lagret på træfade, hvilket også kan smages. På både godt og ondt.

Synsmæssig er det en forholdsvis mørk vin, når man tænker på årgangen. Den er ung, hvilket ses tydeligt på teksturen og den klare kant. Den virker meget ren og enkel, og med tætte gardiner og ingen udvikling fra iltningen. Den dufter af krydrede frugter med en lille snert af bitterhed. Her er muligvis tale om solbær og skovbær samt chokolade og vanilje. Jeg kunne forestille mig en bitter chokolade, hvor man har tilsat krydrede bær samt vanilje for at runde smagen af. Ved at dufte til vinen af flere omgange, fremkommer en baseingrediens, som minder om ymer eller anden kølig duft.

Palazzo Mio RossoVinens konsistens er tynd med prikkende fornemmelse på siderne af tungen samt i ganen. Det tyder på surt og salt. Den er lidt let; den fylder ikke munden helt ud, men efterlader alligevel smag og indtryk et par minutter efter. Den søde smag fra vanilje samt chokolade smages i lang tid efter, men de krydrede frugter forsvinder hurtigt. Der er et fint niveau af tanniner, der mærkes i tandkød og kinder, men vinen mangler virkelig frugtsyre, som normalt giver en friskhed og syrlighed, der fremhæver frugten.

Vinens indtryk er ikke endvidere sofistikeret. Den byder bestemt på en behagelig smag, men den byder ikke på kompleksitet eller elegance, som man kender det fra andre vine fra området. Men den er god og ligetil, passer til en masse forskellige slags mad og bliver rigtig god, når den har stået på karaffel i nogle timer. Så åbner sig mere og smagen intensiveres.

Der findes selvfølgelig også nogle områder, hvor Palazzo Mio Rosso kommer til kort: Den mangler frugtsyre og kroppen er ikke – og vil aldrig blive – stor nok til at konkurrere med dyrere vine. Desuden savner jeg kompleksitet og finesse, som du kan læse mere om i ovenstående link til anden vin fra området.

Palazzo Mio RossoHvorfor skal du vælge Palazzo Mio Rosso?

Jeg har udvalgt Palazzo Mio Rosso til at være en værdig kandidat til temaet “Prisbillig vin til en god middag”. For det første koster den under 50 kr og smager af mere, den passer til typiske nye og klassiske retter og den udvikler sig meget positivt over aftenen. Desuden smager den fortrinlig til et ostebord og andre saltesnacks.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 194 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image: