Forside » Anmeldelser af vin » Livio Pavese – Barbera del Monferrato 2007

Livio Pavese – Barbera del Monferrato 2007

LivioPavese1Vi har haft en lille pause her på druerne.dk. Det skyldes en række forskellige ting som fx. konfirmationsfest og sygdom, der har gjort at der ikke lige har været tid til vinsmagninger. Men nu fik jeg mig lige en skøn aften ved grillen, der “krævede” at jeg måtte åbne en flaske. For solen landede på terrassen og kødet var hentet hos slagteren. Så ud af skabet trak jeg aftenens udvalgte flaske. En Barbera del Monferrato, som jeg købte med hjem fra Hagelquist vine, da Kim og jeg var til vinsmagning i marts. Flasken var også en del af den vinsmagning, hvor vi vurderede den til 82 point. Men nu vil jeg gå lidt mere i dybden med flasken. Hagelquist Vine har eneimporten på flasken.

Livio Pavese

LivioPavese4Da vi smagte vinen, var vi ikke voldsomt imponeret. Men jeg tænkte at den alligevel måtte en tur med hjem for at kigge nærmere på den. Jeg sørgede for at have den på køl for at se hvilken temperatur, som den vil passe bedst. Op med proppen og i gang med at kigge på indholdet. Vinen er kun 6 år gammel, men alligevel er der brunlige toner, som er lettere gennemsigtige. Men farven er dog stadig intens, og selv i små dråber eller gardiner på siden af glasset er farvede i brunlige toner. Duften er kraftig og virker nærmest parfumeret. Det dufter af solbær og kirsebær, godt blandet med en tungere rosinaroma. Rosin er også dominerende i smagen. En meget ren smag. Også solbær og kirsebær er med i smagsbilledet. Smagen er i fin balance holdt fint oppe af frugtsyren. Smagen holder sig stabil hele vejen igennem. Tilføjes kun lidt knust peber i eftersmagen.

LivioPavese2

Og netop det med at den er så ensartet fra start til slut, gør den en smule kedelig. Den udfordrer aldrig smagsløgende voldsomt. Jeg startede med smagning på ca. 13 grader, hvor den gør sig nemt drikkelig og pleaseragtig. Når den kommer længere op mod de de ca. 18 grader, begynder den at blive for vulgær i sin fremtoning. Så server den ved max 15 grader for at få bedste oplevelse. Når den får lidt varme bliver den lidt som en halvt fortyndet omgang Ribenasaft, hvilket giver den en lidt for tung oplevelse. LivioPavese3Jeg vedholder den på 82 point, da den ikke formår at imponere og udfordre. Men af en vin til kun 54 kr, så gør den sig nu ganske flot. Sjældent at man ser vine i den prisklasse hos dedikerede vinhandlere. Vinen kan købes hos Hagelquist Vine, som har en lang række restaurationer på sin kundeliste. Så derfor også mulighed for at du kan støde på denne vin på menukort rundt omkring i Danmark.

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 218 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.