Forside » Anmeldelser af vin » Hardy’s Nottage Hill 2010

Hardy’s Nottage Hill 2010

Efter birkepollen har toppet, er næsen igen klar til at dufte løs og smage på vine. Jeg starter blødt om med endnu en klassiker fra Dagli’ Brugsen, nemlig ESTD Hardy’s 1853 og deres Nottage Hill 2010 baseret på Cabernet og Shiraz.

Jeg har tit set reklamer for netop denne vin, og endelig fik jeg taget mig sammen til at hente en flaske med hjem. Det skete på en lille forlænget weekendtur til Arrild Ferieby, hvor den blev hentet en aften før lukke tid, som reserve flaske. Men først et lille kig på hvor flasken kommer fra.

Hvem er Hardy?

Vingården blev etableret helt tilbage i 1853 af Thomas Hardy. Det skete dag Thomas Hardy købte en gård, og anlagde sine første vinmarker, baseret på Shiraz og Grenache. Han fik hurtig succes, og udvidede sin gård med ekstra tilkøb af marker i tiden derefter.  Og i 1884 fik han 2 loyale mænd med i forrentingen: John Kelly og Thomas Hardy Nottage (Thomas Hardy’s nevø). Og netop Thomas Hardy Nottage, har lagt navn til denne vin. Thomas Hardy Nottage var drivkræften i Hardy’s i over 70 år.

 

Smagningen

Hardy’s Nottage Hill er baseret på druerne:

  • Cabernet
  • Shiraz

Jeg trak vinen op en time før servering, og hældte den på min vinilter karaffel, for at give den luft inden servering. Den var yderst nem at åbne, grundet dens skruelåg som nemt åbnes.

Den fremstår flot og mørk i glasset, med en varm glød over sig. Kigger man i kanten, kan man se at den har lilla toner. Duften bærer præg af begge druer. Dog er det cabernet druen som står tydeligst i duften. Den solbær prægede duft kommer klart frem, men iklædt en lidt tilbageholdt duft af lakrids som dog åbner op jo mere man slynger vinen rundt. Man fanger også en svag tone af fad i duften. Alt i alt så er det en behagelig duft, som gør det godt.
Når den lander på tungen, fanges smagen først på midten af tungen. Dens sødlige toner virker behagelige. Selvom der er tydelig frugtbid i smagen, så er solbær smagen hold tilbage, og i stedet er det lakrids og brændt træ. Der fanges også en snert af patrolium i starten af eftersmagen, så byder på en let tannin og lang varighed.

Intensiteten i smagen er mild og behagelig. Dens duft og smagsnoter harmonerer fint sammen, uden skæve kanter. Hardy’s Nottage Hill gør det godt til mad, der ikke er stærkt krydret.  Og den gør sig også ganske ok uden mad. Vinen i sig selv, er dog ikke nogen stor oplevelse. En behagelig pleaser, som virker afslappende. En rigtig flot hverdags vin.

 

 

Om Brian Haahr-Nielsen

Den digitale nørd der elsker teknik, gerne flankeret af en god flaske fra Beaujolais, Bourgogne eller nord Italien. Men resten skal også smages og udforskes. Elsker en god vinøs overraskelse.
Jeg har skrevet 218 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.