Ved Bilka hvilken vin de sælger?

Jeg har mange gange været igennem diskussioner hvor man får bedst vin for pengene, og hvor man kan finde god viden om de vine som der sælges. Og her lander fokus mange gang på, den klassiske spørgsmål. Er der forskel på hvad supermakederne og vinhandlerne sælger. Og i dag, fandt jeg vist et svar på, hvorfor at supermarkederne engang imellem halter en del efter.

Forskellen mellem supermarkedet og vinhandleren

For hvis du træder ind ind hos en vinhandler, så ved denne typisk alt om de produkter der bliver solgt. Vinhandleren har måske enda været på besøg på en række af de gårde de sælger vine fra, eller haft producenterne forbi til foredag i danmark. De går op i det de sælger, og mange har også indflydelse på hvad de har i butikkerne.

Nærmest det modsatte syntes at gælde supermarkederne, som dog også elsker at lave smagninger i butikkerne, en fredag eller lørdag. Men når man så går personen lidt på klingen, så er det yderst sjældent at de kan mere end nogle af de ord der står på flasken, eller det skilt der sat op med salgs teksten for tilbudet. Der handler det mere om at få solgt vinen de lader folk smage på, end at finde den rette vin til forbrugeren. De mangler ganske simpelt basal viden om de vine der bliver solgt. Og jeg mistænker også mange gange for, at det blot er en stand-in for den vinansvarlige, som mange gange står ved denne smagning. Dette syntes i hvert fald at være sagen i Bilka.

Dog skal det også siges, at man fx. i de mindre supermarkeder, kan være heldig at finde en vinmand i en Superbrug eller SuperBest som er klædt godt på, og rent faktisk kan guide en i den rigtige retning. Men skal være sikker på den rigtige behandling, så vil jeg nok foretrække at gå til en rigtig vinhandler.

Som du måske allerede har set, så har jeg startet op på en lille kæde af indlæg, hvor jeg tester vine fra supermarkedernes tilbudskasser, og de første 2 vine har jeg været igennem;

Ups, en fejl har sneget sig ind

Men lad mig lige vise hvorfor jeg mistænker Bilka for ikke at have den bedste vinmand. Dette er fanget i dag, hos Bilka i Vejle:

Ved Bilka hvilken vin de sælger?

Kan du spotte fejlen på Bilka's store skilt?

 

Fejlen på skiltet sprang i øjnene på mig med det samme jeg gik forbi. Og det burde det også gøre på den vinansvarlige i Bilka, hvis denne besidder den mest basale viden om Amarone. Nemlig at den kun kan komme fra Valpolicella i Veneto i Italien. For selvom den vinansvarlige måske ikke selv har hængt skiltet op, så er det så stort at man ikke kan undgå at se det, når man går til og fra vinafdelingen. Det skal dog også retfærdigtvis siges, at det ikke lykkedes mig at få fat i en medarbejder i området, for at høre nærmere om skiltet. Og at vinen der lå i kassen under skiltet var fra Italien trods alt.

Jeg vil senere skrive en lidt dybere artikel om forskellene på vinhandler og de gængse supermarkeder. Men jeg kunne ikke undlade at dele dette lille grin med jer.


Tags: