The Elements – Syrah 2009

The Elements   Syrah 2009De kolde vinterafterner banker på døren. Og det er ensbetydende med hyggeaftener. Jeg elsker at nyde en flaske vin til middagen lørdag aften, og denne lørdag var ingen undtagelse. Flasken jeg hev frem er en gave, som jeg fik i gave for stykke tiden siden. En spændende syrah flaske jeg ikke har set før.

Syrah er en af mine favorit druer, så jeg var godt spændt på at se hvad denne flaske kan byde på. Vinen er fra Syd Afrika, og importeret via Julien Schaal i Frankrig. Og netop Julien Schaal har gang i mange vin projekter. Men spørgsmålet er så, om han har fat i en vinner med The Elements der baseret på 100% Syrah.

En spændende vin

The Elements   Syrah 2009

Proppen kom op og åbner straks for en kraftig duft. Både fra flasken og når den kommer i glasset giver den flotte noter af en nærmest vingummi agtig duft, hvor solbær er dominerende. Dette sammen med en klar fornemmelse af fad lagring i duften. En blanding som gør det super flot i kombinationen. Jeg tog mig i at slynge dem rundt i glasset, og bare snuse til gentagne gange.. blot for at inhalere duften.
Ligesom duften, så er farven også intens. Mørk, med glimt at mørkerøde skær, når lyset lige rammer det rigtige sted. Som en funklende perle.

Smagen

Efter at være blevet imponeret over duften, som absolut er en af de bedre jeg har stødt på i et stykke tid, så var jeg spændt på smagen.

Det er solbær der lander på tungen, med en passende niveau af frugtsyre. Garvesyren ligger ganske behageligt. Smagen er kraftig, men uden at blive voldsom tung. Smagsnuancerne fylder munden rigtig godt. Eftersmagen fanger man igen den lidt vingummi agtige fornemmelse. Hele oplevelsen er krydret med en fadlagring der underbygger oplevelsen.

Selvom hele oplevelsen er super positiv, så er det også vingummi formmelsen i The Elements, der gør at jeg trækker lidt ned igen. For selvom den er en rigtig god vinoplevelse, så ville den kommer højere op på point, hvis vingummifornelsen, altså den let syntetiske duft og smag, havde været lidt mindre, så var den kommet højere op på rang stien.

Så Julien Schaal har her produceret en rigtig fornuftig vin i The Elements, som kan det kan anbefales at prøve kræfter med, hvis man gerne vil opleve hvordan en Syrah også kan smage.

Som fodnote skal det også nævnes, at der bag-etikken slutter med en sjov advarsel:

Don’t drink and walk on the road, you may be killed

POINT

84

Producent: Julien Schaal
Navn: The Elements
Årgang: 2009
Land: Sydafrika
Område: Elgin
Forhandler: Ukendt
Pris: Ukendt
Bør koste: 70,- kr.


Tags: