Forside » Anmeldelser af vin » Muga – rosevin fra Spanien med sjovt navn

Muga – rosevin fra Spanien med sjovt navn

I en Facebook-konkurrence vandt jeg en flaske rosevin fra VildMedVin.dk. Jeg er ikke den store tilhænger af rosevin – faktisk vel jeg hellere holde mig til rød- og hvidvin eller en flaske lambrusco. Nu da muligheden viste sig, glædede jeg mig meget til at smage denne flaske.

Jeg inviterede nogle venner over, så vi sammen kunne nyde denne gratis rosevin. Vin smager godt men endnu bedre i godt selskab. Idet jeg havde undersøgt noget om vinen og ledt efter andres meninger/erfaringer med denne flaske, så følte jeg, at jeg var forberedt på at smage og anmelde denne.

Lidt om vinen…

MugaDen kommer fra Vinoteket Enghaven i Holstebro. Det er en specielvinforretning, som sælger kvalitetsvarer til fornuftge priser. Det er noget en jyde som jeg kan forstå! Det jeg synes er attraktivt ved deres koncept, er at de er ligeglade med førpriser og “spar mindst”-priser. Her skal en vin til 40 kr smage bedre end en vin fra supermarkedet til samme pris – uanset førprisen. Derudover reklamerer forretningen med uovertruffen service, så hvis alt dette passer, vil jeg tage forbi næste gang jeg kommer til Holstebro.

Muga Rosé er en spansk rosevin lavet på druerne Garnacha, Viura og Tempranillo. Udblødningen af druerne med skind varer 12 timer, hvorefter de gærer i 25 dage i små 1000-liters træfade, hvor de opbevares i 2 måneder, inden de kommer på flaske.

Store forventninger

Jeg finder 4 glas frem, så vi alle kan komme i gang med at smage denne vin. Den bliver hældt op, og i glasset får man en rosevin med en lys farve, som mest af alt minder om ferskenfarve og meget sommeragtig. Man kan se sig selv sidde ude på terrassen – bortset fra at vejret i disse dage ikke helt er enig i at vi skal sidde uden for. Så vi nyder vores vin indendørs og nøjes med at drømme om det gode vejr. 🙂 Vinen er meget klar og ren med små bobler i bunden af glasset. Den dufter frisk af hindbær men desværre lidt overaromatisk af stikkelsbær. Syreindholdet er lidt for dominerende, idet den overgår friskheden og får os alle til at snakke om tydelig bitterhed. Dermed siger jeg også, at Muga mangler lidt sødme til min smag. Den sødme, som kan smages, er tydeligst i starten og udfases af den syrlige smag. Kroppen er tynd, syrlig og lidt intetsigende. Sidstnævnte henvises til, at jeg har fået bedre – men også værre.

Smagen er ikke helt så gennemskuelig sammensat af smagsaromaer. Nogle enkelte er tydelige, men jeg kunne godt forvente lidt mere. Den har en let bitterhed men stadig en smag, der tydeligt fortæller at dette er en rosevin.

Men…

Når alle disse indtryk er gennemtænkt og vinens egenskaber er struktureret ind til denne anmeldelse, så er vinen lidt charmerende – afkølet er den for bitter, men ved 16-18 grader er den okay med en behagelig smag. Den tiltaler ikke helt mig, men den har en god smag. Dog kunne enkelte smagsaromaer være mere tydelige.

Om Kim Nymann

Druernes kreative talent hvor jeg løser design- og grafikudfordringer. Frankofil med hang til Bourgogne og Champagne - samt tysk Riesling. Jeg elsker komplekse og udfordrende vine, der efterlader et indtryk og smil på læben.
Jeg har skrevet 196 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.