Kan en billig Amarone sælges? Og kan den drikkes?

Jeg var til Kvicklys jubilæumsfest, hvor de havde en flaske Amarone til 99 kr. Og det var tilmed en 1 liters flaske. Så det skulle komme på prøve om en Amarone kan blive for billig, så navnet Amarone kan sælge vinen.

Stor flaske

Kan en billig Amarone sælges? Og kan den drikkes?Ja, den kommer i en 1 liters flaske, som er rigtig praktisk. En god vin er som regel en meget kort fornøjelse, for den bliver tømt alt for hurtig, så hvis denne vin er et hit, vil jeg nyde de ekstra 25 cl. Flasken bliver åbnet og jeg har store forventninger. Enten begejstrer den eller også flopper den. Den dufter blomstret og en frugtrig – måske lidt for meget til en Amarone. Den virker lidt lukket og underudviklet, som er et tydeligt tegn på en alt for ung vin – eller hvis den er for billig. Ved at dufte til vinen efter en ophældning i glas, kan det være lidt svært at definere de enkelte dufte, men de sædvanlige dufte af mørke bær og (aromatiske) blomster er tydelig. Chokoladeduften kommer kun frem, hvis man dufter til korkproppen.

Ung vin

Farven er flot, klar, lys og tydelig rubinrød. Lige præcis som en god Amarone skal være. Så på det punkt skuffer den ikke. Men det ses dog tydeligt, at vinen stadig er ung.

Smagen må siges at skuffe en lille smule. Dog kun en lille, bitte smule.  Den passer super godt sammen med mad. Denne aften skulle den passe til spansk mad, og her var den ganske god. Den var en anelse krydret – dog smager den ung. Jeg er dog også sikker på, at vinens passende syreindhold sammen med den manglende sødme, giver en lidt Amarone med en god krop og en fin fylde. Problemet er bare, at en Amarone ikke skal have en god krop og en fin fylde. Den skal have en fantistisk krop med en stor fylde. Den skal virkelig være en koncert inde i munden, hvor alle blæsere og strygere kan mærkes ved hver tone. Du skal efterlades med en fornemmelse af, at denne vin slår alle andre af banen. ved du, at du har smagt en Amarone.

Den mangler en anelse sødme, som højst sandsynligvis udvikler sig i løbet af nogle år. Den er en smule bitter, som viser at den enten er meget ung eller for billig. Jeg vil mene at sidstnævnte er gældende her. Tanninerne er passende, når man tager årstallet i betragtning. De vil dog udvikle sig til noget mere bredt og udglidende, som passer perfekt til en Amarone.

Vil den blive bedre med årene? Måske – hvis du gemmer den i 1-2 år. Den vil muligvis ikke være så skarp. Men glem alt med at gemme den til børnene flytter hjemmefra. Så skal du et andet sted hen at købe vin.

Amarone eller billig-Amarone?

Generelt set er vinen ganske god. Den imponerer ikke, men skuffer heller ikke fælt. Det er en vin man drikker – og glemmer. Denne vin er et eksempel på, at navnet Amarone kan sælge vinen. En såkaldt billig-Amarone.

En uge efter indkøbet var jeg forbi forretningen og tilbudet var stadig gældende. Jeg går ud fra, at hele butikkens levering af denne vin er sat op på pallen, og at de ikke har noget på lager. I så fald er der ikke solgt ret mange. Jeg vil skyde på 50-100 flasker. Er folk blevet træt at billig Amarone, er folk mistroisk og lader være med at tage den dem eller er det ikke Amarone-drikkende folk, der handler i Kvickly? Jeg tror ikke på sidstenævnte. De fleste kan lide en god Amarone og navnet plejer at sælge – eller i hvert fald lokke folk til butikken. Jeg tror heller ikke at folk at trætte af den, for jeg kender mange, som kun drikker den samme vin år efter år. Det må simpelthen være fordi kunderne er mistroisk og lader være med at tage en flaske med. De synes måske den er for billig. Måske…

Skal, skal ikke…

Svaret på om man skal have denne med hjem, kan kun du afgøre. Jeg synes at du får en okay vin til tilbudsprisen. Jeg vil under ingen omstændigheder give normalpris for denne. Normalt betaler jeg lidt overpris for at få en god Amarone, så denne kan give dig 2 ting:

  1. En vin med navnet Amarone, som du kan vise til gæsterne. Bare håb på at de ikke er vant til gode Amarone-vine.
  2. En udmærket vin, som du kan nyde til maden, men som du glemmer igen, når du er ved at rydde op efter maden.

Jeg fik sidstnævnt og det var fint. Jeg kan ikke huske hvordan den smagte, for den gjorde ikke indtryk. Men den var god til maden. Mens man drikker den til maden, får du en udmærket vin til prisen. Men bagefter, hvor man hygger sig med et par glas, bliver man en anelse skuffet. Så det er op til dig selv at afgøre, hvad du vil med en Amarone til ca. 75 kr pr. normalflaske.

POINT

55%

Producent: Cantina di Soave
Navn: Rocca Alata Amarone della Valpolicella
Årgang: 2008
Land: Italien
Område: Valpolicella
Forhandler: Kvickly (Coop)
Pris: 99 kr (normalpris 198 kr)
Bør koste: 99 kr