Del 1: Begynder – hvordan starter jeg?

Man kan ikke skrive et enkelt indlæg på 1.000 ord om at starte med at drikke vin. Derfor laver vi denne serie, hvor vi kommer igennem de forskellige faser – og forhåbentlig de fleste spørgsmål – om at starte med at drikke vin.
Dette er del 1, hvor vi gennemgår de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med en start.

Del 1: Begynder   hvordan starter jeg?Hvordan starter man med at lære at drikke vin? Tager man den første og bedste vin og tømmer den på en aften? Skal man tvinge sig til at drikke de forskellige vine? Kan man åbne en 15 år gammel fransk slotsaftappet vin og bare gå i gang? Kan man egentlig smage forskel på en vin til 30 kr og 300 kr?

Spørgsmålene er mange – det samme er svarene. I hvert fald hvis man spørger flere forskellige vineksperter. Hvad der så gør en person til vinekspert vil jeg lade din overbevisning bestemme. Her på Druerne.dk er vi ikke for fine til at lade en billig vin vinde over en dyr i en smagstest. Hvis den billige efterlader et bedre indtryk, er den på vej til sejren. Vi er ikke vineksperter, men vil meget gerne skrive om vores erfaringer og indtryk. Uanset om vi drikker billig eller dyr vin.

Denne guide er ikke den rigtige vej – det er én ud af mange. Det er dog den metode, som jeg ved virker på mange mennesker. Så brug den sammen med din sunde fornuft og lad dig inspirere af vores vise ord. Del 1: Begynder   hvordan starter jeg?

Kan alle lære at drikke vin?

Ja, selvfølgelig! At drikke vin er ikke en beskæftigelse for royale personer, hvor man drikker af guldbelagte vinglas og tiltaler hinanden med titel. Det er en behagelig drikke (eller hobby for nogen), som kan sætte nogle tanker i gang – hvis man blot har lært at smage på vinen. Nogle drikker for hyggens skyld, mens andre får emotionelle associationer pga. smagen.

Hvordan man starter kommer helt an på din situation samt hvilken rolle du ønsker i det store vinunivers. Det kommer jeg tilbage i et senere indlæg.

Hvordan starter jeg?

Du kan starte på to måder:

  1. Du tager en almindelig vin og blander den op med sodavand, danskvand eller noget helt tredje, som passer ind i din smag.
  2. Du starter med de milde, behagelige vine og arbejder dig op mod de kraftige og tørre.

Del 1: Begynder   hvordan starter jeg?Den første metode har jeg set i brug nogle enkelte gange. Du vælger at kamuflere smagen med noget sødt eller en smag du kender. Når du kommer videre i teksten, og ønsker at drikke vin uden at fortynde den, skal du vænne dig til den rene smag. Det er en metode, hvor du tvinger dig selv til at udfase den behagelige smag.

Metode nummer 2 tager udgangspunkt i hvordan dine smagsløg ønsker at smage på vinen – altså ikke drikke. De fleste mennesker starter med de søde (eller halvsøde) og bevæger sig så langt op på den tørre skala, som de ønsker. Bare fordi kendere drikker de knastørre, behøver du ikke gøre det.

Find den metode, som passer dig bedst. Er du i tvivl, kan du prøve begge metoder – det tager alligevel nogle år at lære at drikke vin!

Dette er del 1, hvor den absolut spæde start beskrives. I næste del kommer jeg ind på hvordan du kommer lidt videre. Glæd dig!
Har du kommentarer til dette indlæg eller synes du, at jeg gik for hurtigt igennem? Skriv en kommentar, så mit næste indlæg kan blive endnu bedre!


Tags: