Forside » Anmeldelser af vin » Wynns Coonawarra Estate 2007, Shiraz

Wynns Coonawarra Estate 2007, Shiraz

For et par uger siden var der tilbud i Føtex på  en Australsk vin af mærket Wynns Coonawarra Estate 2007, Shiraz. Prisen lå på 129 kr.  for 3 flasker og ifølge det store gule skilt var det med stor besparelse (99,95 kr. pr. flaske).

Weekenden er gået godt i gang og havde noget der skulle fejres så det var meget nærliggende at afprøve denne vin. For at starte et sted har jeg været en tur på producentens hjemmeside (wynns.com.au), og her kan man blandt andet læse om vinen:

Vinen er 100% Shiraz og har en alkoholprocent på 14%, den er modnet 6 måneder i egetræsfade fra både USA og Frankrig. Der skrives om aromaen at man kan  finde både sort peber, brombær og hindbær.

På winestar.com.au har vinen fået 89 point. (desværre har Winestar nu nedlagt den omtalte side pr. 17/2-2011)

Flasken kommer med skruelåg og det er jeg nok ikke den store fan af, men det er der vist delte meninger om.

Inden smagning blev vinen dekanteret i karaffel, ved ophældning i glasset ser man at vinen er kraftig, gardinerne ligger sig tungt men falder hurtigt ned igen. Farven er flot mørkrød med en snert af lilla og duften er fuld af kraftig frugtduft men også på en måde rund i duften.

Og så til det spændende selve smagen. Man fornemmer brombærrene, lidt blommesmag og man kan ane træet fra fadene og man man snert smage lidt peber, smagen er middelkraftig måske lidt under det forventede og eftersmagen efterlader en lidt tung bærsmag men på den gode måde, havde dog håbet på en længere eftersmag. Efter at have nippet lidt mere til vinen bliver jeg mere glad for den end ved de første par slurke, man begynder at kunne smage bærrene mere.

Det ville klæde denne vin fint med en god oksebøf fra grillen og med en kraftig sauce til.

Prisen på vinen kan vist diskuteres, den blev solgt som værende en normalpris på knap 100 kr. men det synes jeg måske er lige i overkanten. De 129 kr for tre flasker virker billigt nok, ville selv mene den burde ligge på en 59,95 eller 69,95 pr. flaske. Det er en god vin til prisen og i tilbudsprisen får man meget for pengene, den er klart et forsøg værd.

Selve pointgivningen vil jeg flotte mig med  7 ud af 10 vurderet ud fra tilbudsprisen, skulle det være på normalprisen på de 99,95 kr. ville den få 5 ud af 10.

Om Thomas Grenberg

Gæsteblogger og bidragsyder.
Jeg har skrevet 6 artikler for Druerne.dk.

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*

Please insert the signs in the image:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.